Farver og fodspor gør os mere effektive
Passagerchef i Københavns Lufthavn, Thomas Hoff Andersson, standser op og peger hen på det rød-, gul- og grønmalede gulv lige foran os. Gulvet leder hen til den paskontrol, som samtlige rejsende skal igennem i lufthavnens Finger C til langdistanceruter.
”Det der gulv er nok det mest bombastiske eksempel på nudging, man vil opleve her i lufthavnen,” siger Thomas Hoff Andersson.
For at undgå for lange kødannelser ved paskontrollen har lufthavnen malet gulvet i tre farver, som både med farvekoder og ord fortæller passagererne, at de skal huske at have deres pas klar.
Så vidt vides er Københavns Lufthavn den første lufthavn i verden til at indføre sådan et gulv. Og resultaterne har været løfterige. 496 ud af de første 500 passagerer, som lufthavnen målte på efter ibrugtagningen af gulvet, havde passet klar til kontrol.
”Så det er ekstremt effektivt. Og vi kan se, at mange lufthavne rundt om i verden synes, at det her er interessant,” siger Thomas Hoff Andersson om nudget, der bare er ét blandt mange i lufthavnen, der håndterer næsten 30 millioner passagerer om året.
Det lette skub
Det engelske ord ’nudge’ betyder på dansk ’et let skub’, hvilket er et meget godt billede på målet med nudging: Nemlig at påvirke folks adfærd via adfærdsløsninger og puf frem for løftede pegefingre eller påbud.
Det måske mest kendte eksempel er fluen i pissoiret, der skal få tissetrængende mænd på offentlige toiletter til at ramme kummen i stedet for gulvet.
”Hver eneste dag støder vi som borgere på små nudges i vores hverdag,” fortæller Kasper Huldgaard, projektleder i iNudgeyou, der, som navnet antyder, arbejder med nudging på en lang række projekter.
I København Kommune har man eksperimenteret med at lade grønne fodspor føre hen til skraldespande for at minimere affald på gaden, og i Japan er man på visse togperroner begyndt at vende bænkene langs skinnerne omvendt, så de vender væk fra skinnerne. Simpelthen fordi jernbaneselskabet kunne se, at en af de hyppigste årsager til påkørselsulykker var fulde folk, der fik overbalance, når de rejste sig.
”Det er et af de bedste eksempler på, at det at tænke i adfærd kan hjælpe til at finde frem til løsninger, man ellers ikke ville have fundet,” siger Kasper Hulgaard, der dog understreger, at man stadig afventer de endelige resultater af det japanske projekt.
Møbler i mellemgangen
Også inden for arkitekturen og byggeriet er man begyndt at tage nudging til sig i forsøget på at skubbe til folks handlingsmønstre, oplever arkitekt Inger Ravn.
Selv har hun konkret brugt nudging på flere projekter, blandt andet i forbindelse med redesignet af et kontormiljø hos en større virksomhed. Via videooptagelser af en lang gang mellem to afdelinger indså arkitekterne, at medarbejderne ikke brugte gangen til noget aktivt, men snarere bare skyndte sig fra den ene ende af lokalet til den anden.
”Så vi har indført zoner med siddemøbler for at opfordre folk til at blive hængende. Og derigennem sikre bedre kommunikationsflow mellem de to afdelinger, fordi folk kan mødes på halvvejen,” forklarer Inger Ravn, der er partner i arkitektfirmaet Space Pro Architects.
Nudging er også blevet anvendt i forbindelse med renoveringen af en parkeringskælder i Gladsaxe, som var hærget af en gruppe unge menneskers færden dernede.
Grønne fodspor leder til skraldespande Henkastning af affaldspapir har altid været et stort problem på Strøget.
Derfor forsøgte København Kommune i samarbejde med RUC og designbureauet Essensen at nudge sig til bedre adfærd ved at klistre grønne fodspor, der leder hen til skraldespandene, fast på gaden.
Ifølge en efterfølgende optællingstest reducerede fodsporene mængden af henkastet karamelpapir med 46 procent.
Parkeringskælder En parkeringskælder i Gladsaxe blev hærget af en gruppe unge mennesker, som brugte kælderen som tilholdssted.
Ved at male væggene i en mere rolig blå nuance, montere ekstra skraldespande samt placere nogle store smileys på væggene suppleret af teksten "Vi passer på og holder øje med dig her" lykkedes det at få de unge mennesker til at opholde sig markant mindre i kælderen og ikke svine så meget.
Bagage En række plexiglasafskærmninger har skabt mindre mylder og stress ud mod den brede midtergang ned mod udgangen.
Passagerchef Thomas Hoff Andersson kalder det et elegant eksempel på et nudge, som passagererne ikke lægger mærke til, men giver den adfærd, lufthavnen ønsker.
Fakta om nudging
- Nudging kaldes også adfærdsdesign eller adfærdspåvirkning. Det er en disciplin, der trækker på årtiers forskning inden for bl.a. kognitiv teori, social teori og adfærdssociologi.
- Nudging betegner selve forskningsdisciplinen, mens et nudge er et konkret eksempel på adfærdspåvirkning.
- Ifølge Wikipedia blev nudging-teorien første gang formuleret i starten af 90’erne og vakte for alvor opmærksomhed i 2008, da bogen Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness udkom.
Tænkes ind i alle projekter
Den øgede brug af nudging har også medfødt kritik. Kritikere har kaldt det et eksempel på skjult formynderi, og for nylig har tyske Deutsche Bahn fået kritik for at overveje at bruge såkaldt atonal klassisk musik – musik, der hverken er i dur eller mol – til at jage hjemløse og andre uønskede personer ud af Berlins S-tog-stationer.
Men langt de fleste erfaringer viser, at nudging virker. Efter at Schiphol Lufthavnen i Amsterdam har udstyret sine pissoirer med en fluemærkat, er urinspildet blevet reduceret med 80%, skriver det britiske magasin New Statesman. Og på basis af 100 nudging-cases fra hele verden konkluderer OECD i en nylig rapport, at adfærdsdesign har slået rod i en lang række brancher og er kommet for at blive.
I Københavns Lufthavn har de foregående tre års erfaringer med nudging været så gode, at lufthavnen har ansat en decideret nudging-medarbejder. Og i dag tænkes nudging ind i såvel retrofit af eksisterende terminaler som igangværende udvidelser – herunder den kommende Finger E. Faktisk kan Thomas Hoff Andersson ikke umiddelbart komme i tanke om et nudge, der ikke fungerede.
”Konceptet fungerer rigtig godt for os. Det er et værktøj, der hjælper os til at blive mere effektive. Og det er noget, vi forsøger at tænke ind i alle vores projekter,” siger han.
Noget tyder på, at passagerchefen har noget at have det i. I hvert fald er lufthavnen i 12 ud af de foregående 14 år kåret som Europas mest effektive lufthavn.
