Flere fridage i 2023: Så mange fridage kan du se frem til
2022 bød ikke på en overflod af fridage. Sådan var det også året før.
Derfor er det også en god nyhed, at 2023 byder på flere af dem.
Sådan fordeler fridagene sig i 2023
Det starter dårligt, for i år er 1. januar en søndag og dermed ikke en ekstra fridag.
Herefter skal vi dog hen til påsken, hvor du kan holde fri på skærtorsdag den 6. april, langfredag den 7. april og 2. påskedag mandag den 10. april. Altså 3 fridage.
Så kommer den 1. maj - Arbejdernes Internationale Kampdag - som i år falder på en mandag, hvorfor du får en fridag her - såfremt du har ret til fri på denne dag.
På Grundlovsdag har nogle ret til fri. Den falder i år på en mandag den 5. juni. Så hvis du er en af de heldige, der har ret til fri på denne dag, kan du glæde dig over det.
Og så kommer vi over til den søde juletid efterfulgt af nytår. Juleaften ligger i 2023 på en søndag, men til gengæld ligger 25. og 26. december, som er fridage, på hverdage. Det samme gælder for den 1. januar 2024.
Du skal altså bruge 3 feriedage, hvis du vil holde fri mellem jul og nytår i 2023.
Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag og 2. pinsedag har som altid fridage med sig.
Få styr på feriedagene
Vi har samlet svar på de mest almindelige spørgsmål om ferie og fritid.