"Folk takker for vores indsats”

Klinik 5. De hvide bogstaver på det grønne skilt dirigerer venligt borgerne i retning af den klinik, hvor man kan blive testet for coronavirus.

Der er ikke tale om en traditionel klinik med venteværelse og den slags. For Klinik 5 er i virkeligheden et stort, hvidt telt og en del af den midlertidige podningsklinik foran Odense Universitetshospital (OUH).

Her finder man også 50-årige Katrine Hulbæk Henriksen, der normalt arbejder som audiologiassistent på høreklinikken inde på hospitalet, men den seneste måned har hun lavet noget helt andet, nemlig testet for coronavirus.

”Jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har podet, men mon ikke det drejer sig om flere hundrede,” siger Katrine Hulbæk Henriksen.

Hun blev en del af holdet den 23. marts, og siden da har hun og kollegerne haft travlt.

”Borgerne kommer kørende, ruller vinduet ned og i løbet af fem – ti minutter er de blevet podet, og så har de resultatet inden for et døgn,” fortæller Katrine Hulbæk Henriksen.

Hjemsendt af statsministeren

Nedlukningen af store dele af Danmark trådte i kraft i midten af marts. På det tidspunkt blev medarbejdere i det offentlige, som ikke varetog kritiske funktioner, sendt hjem, og det havde også betydning for Katrine Hulbæk Henriksen.

”Hos os blev der etableret en ordning med telefonvagt, som vi kunne passe hjemmefra, fordi patienterne ikke måtte komme forbi klinikken, dvs. bortset fra de akutte tilfælde, der blandt andre omfatter kræftpatienter,” siger hun.

Men allerede halvanden uge senere blev Katrine Hulbæk Henriksen og flere af kollegerne fra høreklinikken udtaget til podningsholdet.

”Det passede mig fint, for jeg var begyndt at blive rastløs derhjemme. Her føler jeg, at jeg er med til at gøre en forskel.”

Beskyttet fra top til tå

Hvis man skal podes, skal man enten henvises af sin læge eller arbejdsgiver. Det er nemlig dem, som skaffer den tid på podningsklinikken, der giver borgeren adgang til at trille forbi.

”Selve podningen bliver udført af to personer, hvor den ene står for at udføre testen, mens den anden ordner papirarbejdet fra en skurvogn og sørger for at holde styr på prøverne,” forklarer Katrine Hulbæk Henriksen.

Hun fortæller også, at arbejdsfordelingen ikke er tilfældig. Opdelingen af opgaverne skyldes nemlig det store fokus på hygiejne.

”Det nytter jo ikke noget, at der kommer en anden persons dna på en prøve, for så er den ugyldig.”

Når Katrine Hulbæk Henriksen bevæger sig rundt på podningsklinikken, er hun pakket godt ind i værnemidler. En langærmet engangskittel, handsker, mundbind og sikkerhedsbriller. Når hun poder, er hun desuden udstyret med noget, der minder om en forstørret vatpind.

”Øvelsen går ud på at stikke pinden helt ned i svælget på borgeren. Man ved, at pinden er langt nok nede, når der kommer en slags opkastreaktion,” forklarer hun.

Uvist hvornår hun skal tilbage

Som frontpersonale møder Katrine Hulbæk Henriksen forskellige reaktioner fra borgerne, som svinger forbi klinikken.

”Nogle begynder at fortælle om de symptomer, de oplever, hvor jeg pænt må henvise dem til deres egen læge. Men der er også mange, som takker os for indsatsen,” siger Katrine Hulbæk Henriksen.

Audiologiassistenten ved endnu ikke, hvornår hun skal tilbage til høreklinikken. Men i slutningen af april måned udsendte Sundhedsstyrelsen retningslinjer for langsom genåbning af blandt andet høreklinikker.

Der er dog ingen tvivl, om at Katrine Hulbæk Henriksen glæder sig til at komme tilbage.

”Selvom det er spændende at være en del af begivenhederne, så ser jeg frem til en mere normal hverdag og til mine sædvanlige opgaver.”