Tek0222 1305X675px 2

Forhandling af løn – hvad er du værd?

Tema: Sådan får du drømmejobbet Til jobsamtalen kan du blive spurgt om dine forventninger til løn. Derfor er det godt at have et udspil klar. Her får du fem gode råd til, hvordan du forbereder dig bedst muligt.

Spørger man Kurt Thomsen, faglig sagsbehandler i Teknisk Landsforbund, hvordan positionen for lønforhandling er lige nu, så er svaret: Den er god.

Han og kolleger i TL’s faglige frontlinje har oplevet en stigning i henvendelser fra medlemmer om nye kontrakter, forhandling af løn og rådgivning i forbindelse med jobskifte.

Her er Kurt Thomsen gode råd forud for en lønforhandling:

  1. Vær bevidst om, at det er individuelt, hvad der opfattes som en god løn. Så se på dine kompetencer i relation til stillingen og det arbejdspres, der må forventes i jobbet.
  2. Lav din research i forhold til arbejdspladsen. Virksomhedens økonomi kan spille ind på din mulighed for at forhandle en bedre løn, tjek f.eks. årsregnskaber og presseomtaler.
  3. Tjek også lønstatistikker og niveauer for særlige stillingsbetegnelser i din research og spørg gerne din fagforening til råds.
  4. Gør op med dig selv, hvad din smertegrænse er i forhold til lønnen. Når det er klart for dig, kan du bedre forhandle med ro i maven.
  5. Ud over grundløn er det vigtigt at se på goderne. Mange virksomheder har både pension og 5 feriefridage som en del af pakken. Sørg også for at tænke efteruddannelse ind i din kontrakt, og hav gerne konkrete kurser med til forhandlingen.

Kurt Thomsen

Faglig sagsbehandler i TL’s Medlemscenter, lokation Viborg