OK20 1305

Forlig om ny overenskomst med Dansk Byggeri

TL Nyt Teknisk Landsforbund og Dansk Byggeri har onsdag aften indgået aftale om en ny 3-årig overenskomst for teknikere.

Overenskomstfornyelsen medfører bl.a. følgende ændringer:

  • Overgang fra særlig opsparing til fritvalgskonto.
  • Forøgelse af fritvalgskontoen med 3% i perioden.
  • Den anden forældre får øremærket tre ugers ekstra forældreorlov med løn.
  • Børneforældre får ret til ekstra fri ved barns sygdom samt ved lægebesøg med barn – dog uden løn, men med mulighed udbetaling fra fritvalgskontoen.
  • Medarbejderne inddrages i virksomhedernes arbejde med den grønne omstilling.
  • Bedre mulighed for arbejdsmiljørepræsentanternes deltagelse i TL’s arbejdsmiljøuddannelser.
  • Udvalgsarbejde om udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold.

Formand for TL København Jimmi Eiberg er godt tilfreds med forliget.

”Det er et forlig med noget til alle, og TL fik flere mærkesager opfyldt. Jeg er mest tilfreds med gennembruddet med de øgede muligheder og økonomien på fritvalgskontoen og den øremærkede barsel til den anden forældre med løn, samt muligheden for at sætte fokus på løn- og ansættelsesforholdene for udenlandske medarbejdere,” siger Jimmi Eiberg.

Læs hele forliget

Følg med i overenskomstforhandlingerne på okfakta.dk og på tl.dk/ok20.