Fra affald til fjernvarme

Der er 19 meter ned til bunden af modtage­siloen, hvor aarhusianernes restaffald ligger klasket sammen i dynger – parat til at blive samlet op med klo og sendt videre ind i forbrændings­ovnene. Gennem kontrolrummets glasparti kan de cirka 30 fremmødte TL-medlemmer skue ned i dybet her hos Kredsløb A/S, der leverer fjernvarme til omkring 400.000 mennesker og genanvender affald for 170.000 husstande i Aarhus Kommune.

“Hvis du bor i området og har smidt noget ud inden for de seneste par måneder, så ligger det dernede,” konstaterer Rasmus Kelm-Hansen, formidlingskonsulent i Kredsløb og vores rundviser på denne solrige onsdag aften i april.

Stedet her i Lisbjerg ved Aarhus har heddet AffaldVarme Aarhus siden 2007, men ­skiftede navn til Kredsløb 1. marts 2022. Og hvorfor nu dét, vil ét af de fremmødte TL-medlemmer gerne vide?

“Alt, hvad vi foretager os, er bygget op omkring et kredsløb. Fjernvarmen er et vandkredsløb, og vores affaldshåndtering er også ét stort kredsløb til genanvendelse og genbrug. Vi skulle bruge et navn, som var mere tidssvarende,” siger Rasmus Kelm-Hansen.

Før rundvisningen sætter vi os til rette i et møde­lokale i Kredsløbs administrationsbygning, hvor der er Powerpoint på lærredet og vandflasker på bordene.

Grøn omstilling på dagsordenen

Snart toner en slide frem på lærredet med spørgsmålet “Hvor kommer varmen fra?”. Her afsløres det hurtigt, at de fremmødte har teknikerbaggrund, for adspurgt direkte er der ingen blandt publikum, der ikke ved, hvor varmen kommer fra.

Men hvis læseren skulle være i tvivl, fungerer fjernvarme kort fortalt ved, at vand opvarmet med varme fra f.eks. affaldsforbrænding pumpes via transmissionsnettets store, isolerede rør hen til flere varmevekslerstationer, som sørger for at opvarme vandet i mindre rør i distributionsnettet, der fører videre ud til kunderne. Varmeveksling er altså en central del af fjernvarmeleverancen, som tilmed er meget effektiv. 65% af alle husstande herhjemme har fjernvarme, og opvarmningsformen er den mest bæredygtige.

Hos Kredsløb står affaldsforbrændingen for omkring 20% af fjernvarmeproduktionen, mens 70% stammer fra afbrænding af biomasse som f.eks. halm, flis og træpiller.

Varmen fra træpillerne kommer egentligt fra Studstrupværket, som skiftede fra kul til træpiller i 2016. Samtidig blev det biomassefyrede kraftvarmeværk her i Lisbjerg sat i drift, hvilket betød, at CO₂-udledningen til fjernvarmeproduktion i Aarhus faldt til en fjerdedel i 2017. Den grønne omstilling er i det hele taget på dagsordenen her hos Kredsløb, der har en målsætning om at blive CO₂-neutral i 2030.

I dag står forsyningssektoren for omkring 20% af CO₂-udledningen herhjemme, og hos Kredsløb skal flere nye tiltag bane vejen mod målet om CO₂-neutralitet. Det omfatter blandt andet et kommende geotermianlæg i Aarhus, som bliver det største af sin art i Europa. CO₂-fangst kan blive endnu en løsning for at nå målet.

Slaggen sælges videre

Efter en lille times præsentation er luften blevet tung her i mødelokalet, og vi gør klar til rundvisningen ved at iføre os sikkerhedshjelm, -briller, vest og en lille radiomodtager med øresnegl, som gør det muligt at høre Rasmus Kelm-Hansens stemme, selv når larmen fra ovne og turbiner truer med at overdøve al snak.

Pensioneret TL-medlem Torben Seier Petersen har projekteret fjernvarmerør i mange år og har bl.a. været med til at lave de første skitser til rørforbindelserne fra Studstrupværket.

“Jeg følger med i, hvad der foregår ­herude. Det nye for mig i dag var et høre perspektivet om CO₂ og vores klode, fordi det ­dyrkede man jo ikke så meget dengang, jeg havde med området at gøre,” siger Torben Seier Petersen.

Inden vi når til forbrændingsanlæggets brandvarme hjerte – forbrændingsovnene – tager vi et kig ned på slaggen, som er resterne fra forbrændingsprocessen.

Rundt omkring i den grå masse kan man skimte metalgenstande, f.eks. risten fra et badeværelsesafløb. Kredsløb har en aftale med et firma i Aalborg, som køber slaggen, skiller metallerne fra og sælger dem videre til genanvendelse. Selve slaggen kan derefter genanvendes som vejfyld i stedet for grus, der som så mange andre råmaterialer er en mangelvare for tiden. Metaller som f.eks. cadmium og kobber fra elektronik og batterier, der ikke er endt på genbrugsstationen, kan gøre slaggen så forurenet, at den i nogle tilfælde ender som deponi.

Fjernvarme fra strømproduktion

Det tager to-tre timer, fra affaldet kommer ind i toppen af forbrændingsovnene – dem er der tre af i alt – og til det kommer ud som slagge i bunden. Vi står ved siden af en af de ældre, rødmalede forbrændingsovne, hvor temperaturen skal ligge over 900 grader celsius – gerne omkring 1.000 grader. De to ældre ovne forbrænder otte tons affald i timen, og affaldet bliver først lufttørret, så forbrændingen forløber lettere.

I den nye, 42 meter høje ovn, som kan afbrænde 16 tons affald i timen, kan vi gennem et vindue se direkte ind i det glohede forbrændingskammer, hvor flammerne smyger sig 25 meter op i vejret.

Vi går videre og mødes af en højlydt og skarpt kværnende støj fra turbinehallen, som vidner om, at den hede røggas fra forbrændingen bruges til at skabe damp med en temperatur på over 400 grader, som turbiner igen udnytter til at producere strøm. På den måde er fjernvarmen egentlig et restprodukt af strømproduktionen, som svarer til 17% af strømbehovet i Aarhus Kommune. Strømmen leveres dog ikke direkte til kunderne i Aarhus-området, men ender ude på en elbørs.

Mette Tønder er uddannet kvalitetsmåletekniker, og hun er taget med for at få et indblik i affaldets skæbne, og hvordan det bliver lavet til fjernvarme hjemme i stuen.

“Vi får fjernvarme derhjemme, og det har været interessant at se, hvor vi egentlig får varmen fra, og hvordan det hele fungerer. Med alt det restaffald, som man bare er vant til at smide i skraldespanden, så er det jo en god idé at sortere noget mere,” siger Mette Tønder.