Fra strengt ingeniøroverskæg til eventtekniker med regnbueflag
”Vi skal organisere opdriftsmennesker og ikke folk med jævnmålsopfattelse.” Sådan lød ordene fra ingeniør Geert Fraenkel fra Laurits Knudsens Elektriske Etablissement under den stiftende generalforsamling af Teknisk Landsforbund for hundrede år siden.
I tobaksrøgen føg argumenter og spørgsmål engageret rundt: Hvem kan være medlem af Teknisk Landsforbund? Og hvem er bestemt ikke inviteret?
Folk med ’jævnmålsopfattelse’ var den simple arbejder, der ikke formåede at hæve sig selv individuelt op i modsætning til ’opdriftsmennesker’, der selv kunne kræve sin ret uden kollektive trælleaftaler med arbejdsgiveren, mente han.
Et flertal af de fremmødte til den stiftende generalforsamling, så dog hverken sig selv som særlige opdriftsmennesker eller andre som trælle, og udgangspunktet blev, at forbundet skulle rumme alle ingeniører og konstruktører, der var ansat på funktionærvilkår.
Den bastante udmelding fra Fraenkel står i skærende kontrast til hvordan historien har formet medlemsskaren i Teknisk Landsforbund.
Farvel til ingeniørerne og arkitekterne
Teknikere var fra start den brede betegnelse for medlemmerne af forbundet, og i dag dækker den over alt fra produktionsteknologer, tekniske designere over eventteknikere, byggeteknikere til installatører, designteknologer og risiko- og offshoremanagere.
Feltet var også broget i 1919, og det var en udfordring at trække en linje for, hvem der hørte til det faglige fællesskab. Den-gang var det især ingeniører, der var grundstammen af forbundet de første mange år, men også arkitekter, bygningskonstruktører og skibsteknikere var repræsenteret bredt.
I slutningen af 1940'erne, begyndte både ingeniører og arkitekter dog at sive ud af forbundet og over til Ingeniør Sammenslutningen og Danske Arkitekters Landsforbund.
Det var til dels selvforskyldt. I mange år havde Teknisk Landsforbund nemlig opfordret til medlemskab af de to standsfor-eninger, hvilket altså gav bagslag, da de to foreninger gik på hugst efter nye, faste medlemmer.
En af de underliggende årsager til medlemsflugten var givetvis den uskarpe medlemsprofil. Noget der havde forfulgt forbundet siden stiftelsen, da man havde valgt at fokusere på funktion fremfor uddannelse, når medlemmer skulle antages.
I andre faglige organisationer delte de ved uddannelse, hvilket gjorde den faglige identitet tydeligere, når alle fra samme branche kunne være medlem.
Konkret betød dette dog, at både arbejdsgivere og ansatte kunne være i samme fagforening mange andre steder.
I Teknisk Landsforbund mente man, at ansatte og arbejdsgivere i samme forening ville forplumre kampen for løn- og ar-bejdsvilkår. Et standpunkt der må siges siden at have vundet indpas i resten af fagbevægelsen.
Kvinderne kommer
Der var få kvindelige medlemmer i Teknisk Landsforbund de første mange år. I 1920 var der blot 22.
De var enten kalkøser, kopister (der er omtrent det samme), tegnere eller generelle assistenter. Da det ikke var almindeligt med udearbejdende kvinder på den tid, er tallet ikke overraskende.
Teknisk Landsforbund fylder 100 år i år
I en serie på seks artikler fortæller Teknikeren historien om forbundets første 100 år, slår ned på historiske temaer og giver indblik i den tekniske faglighed og de specialiserede mennesker, der har været TL’s fundament i 100 år.
Denne artikel er primært baseret på bogen ‘Teknikere i bevægelse’ af Kenn Schoop, 1989 og ’Erhvervenes Funktionærstand’, bind III, redigeret af O. Bouet, 1936.
Det var især, da efterspørgslen på tegnere voksede, at kvinderne begyndte at fylde noget i TL.
Første kvinde i hovedbestyrelsen
Der var langt mellem kvinderne i Teknisk Landsforbund de første mange år, og det var først i 1970’erne, at kvinderne begyndte at røre på sig i forhold til at få indflydelse i forbundet.
Inden da havde mændene diskuteret, om kvinder skulle have nedsat kontingent på grund af den lavere løn, og om der skulle være frimedlemskab til gravide. Ingen af delene slog igennem.
Den manglende handlekraft blev for alvor udfordret af den tekniske tegner Inge Riis Andersen.
I 1974 bliver hun valgt ind i hovedbestyrelsen af TL, og tre år senere bliver hun valgt ind i forretningsudvalget.
Efter mere end ti års fagpolitisk arbejde kommer det store gennembrud, da der på forbundets kongres i 1986 vælges syv kvinder til hovedbestyrelsens 29 pladser.
I dag er ni ud af atten pladser i hovedbestyrelsen i Teknisk Landsforbund besat af kvinder, og siden 2006 har forbundet haft to kvindelige formænd.
Der skulle dog gå 87 år inden TL fik sin første
kvindelige formand. Det blev Gita Grüning,
der stod i spidsen for forbundet fra 2006 til 2014.
Men det blev ikke ved på den måde. Langsomt, men sikkert kom de på arbejdsmarkedet.
De kvindelige medlemmer boomede, da der 1960’erne blev mange flere assistentjob indenfor de teknisk betonede brancher. Jobbene blev nemlig i høj grad besat af kvinder.
I slutningen af 1980erne var 75% af forbundets tekniske tegnere og -assistenter kvinder, og i dag er 45% af alle TL’s med-lemmer kvinder.
Ambitiøs ligestilling med regnbueflag
Med den løbende ændring i medlemssammensætningen fik blødere værdier som sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv større fokus i Teknisk Landsforbund.
Faktisk var forbundet et af de første i den danske fagbevægelse til at oprette et egentligt ligestillingsudvalg. Det var 1977.
I starten var det – sjovt nok – kun for kvinder, men i 1983 blev der åbnet for mandlige medlemmer, og det ambitiøse mål var at skabe ligestilling for alle mindretal og diskriminerede medlemsgrupper, som det hed.
Ligestillingsudvalget kastede sig for eksempel over at skabe mere familievenlige tidspunkter for organisatoriske møder, en ny gruppelivsordning og en børnepasningsordning.
Som andre steder i samfundet er der i Teknisk Landsforbund de senere år kommet en overbygning på ligestillingskampen nemlig kampen for mangfoldighed i både familieformer og arbejdsliv.
Konkret vedtog kongressen i 2016 blandt andet at fokusere på LGBT-rettigheder på arbejdsmarkedet, og forbundet deltager i den årlige Copenhagen Pride under Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Desuden pryder et regnbueflag forbundskontorets bygning på Nørre Voldgade hvert år ved samme lejlighed.
Man kan kun gisne om hvad Geert Fraenkel fra Laurits Knudsens Elektriske Etablissement ville mene om nutidens med-lemmer af Teknisk Landsforbund. Han kunne jo ikke vide, at han var med til at skabe et forbund for verdens bedste medlemmer.
