Fremtiden har brug for kreative specialister

Den tid, hvor faderen oplærte sønnen, og gav sin tekniske viden videre, sluttede for mange år siden. Den tekniske udvikling er kommet med stormskridt de sidste 100 år, og verden står nu midt i den fjerde industrielle revolution. Ingen ved, hvad der ligger på den anden side, men sandsynligvis får få sønner eller døtre et arbejdsliv, der ligner deres forældres i fremtiden.

De fleste tør nok godt spå at teknik, digitalisering, kunstig intelligens og automatisering vil være en stor del af det 21. århundrede. Og i særdeleshed en del af hverdagen for Teknisk Landsforbunds medlemmer. Det store spørgsmål er så: Hvad skal teknikere, designere og konstruktører kunne i fremtiden?

Et kvalificeret bud på det har Simon Fuglsang Østergaard, fremtidsforsker og seniorrådgiver i Copenhagen Institute for Futures Studies.

“I mange år har der været fokus på hyperspecialisering, hvilket har været garant for høj jobsikkerhed i Danmark – men i og med at automatiseringen i højere grad bevæger sig ind i erhverv, hvor specialisterne før har været enerådende, er vi begyndt at snakke om begrebet neo-generalist – specialist i at være en omstillingsparat generalist,” siger han.

Han medgiver at definitionen er en smule ­kontraintuitiv og forklarer: “Det handler om at kunne se sammenhænge og styre kompleksitet, og der vil komme et skifte fra det, vi kalder ’just in case-lear­ning’ til ’just in time-learning’. Det betyder, at vi går væk fra at lære viden, som vi kun måske kommer til at bruge, til at blive specialister i at optage og indlære viden, præcis når vi skal bruge den.”

Den anskuelse er World Economic Forum enige i. Den schweiziske fond, der forsker i verdens økonomiske problemstillinger, spår, at en tredjedel af de kompetencer, vi får brug for inden for de nærmeste år er uvisse, og – så at sige – må læres just-in-time.

Kreativ og kritisk tænkning stadig vigtigt

World Economic Forum lister de ti vigtigste kompetencer på arbejdsmarkedet op i rapporten ‘The future of jobs’. Top tre er: Problemløsning, kritisk tænkning og kreativitet.

Set i lyset af at hyperkomplekse digitale løsninger ofte skrives ind i fortællingen om fremtidens teknikere, er det måske overraskende, at det netop er de tre kvalifikationer, der nævnes.

Bjarke Wiegand er chefkonsulent i Akademiet for Tekniske Videnskaber, og for ham giver de tre fremtidskvalifikationer fuldstændig mening. Ifølge ham skal fremtidens teknikere i særdeleshed være stærke i de blødere områder, der rækker ud over en særlig teknisk viden.

“Når teknologierne i stigende grad indgår i et samspil med hinanden og omverdenen, bliver det vigtigt at der er folk der kan se på tværs. Det at kunne se og engagere mennesker og samarbejde i teams på tværs af fagligheder bliver afgørende,” siger han i publikationen ‘Industri 4.0 i praksis’, der er udarbejdet af TL og Tænketanken Mandag Morgen i 2018.

Fremtidsforsker Simon Fuglsang Østergaard ser samme udvikling: “Menneskelige kompetencer vil stige i værdi, da de er svære at automatisere væk – og faktisk giver det næsten ikke mening at tale om konkrete jobkompetencer, når vi ikke aner, hvilke jobs der kommer. I stedet må vi tale om mindset, altså hvordan vi mikser de rette måder at tænke opgaveløsning frem for specifik viden.”

Fremtid rimer på freelancer

Da Teknisk Landsforbund blev stiftet i 1919, var mange teknikere selvstændige, men hurtigt blev der færre og færre, da de blev fastansat i de store virksomheder, der opstod da industrialiseringen tog fart.

I dag er under to procent af Teknisk Landsforbunds medlemmer freelancere, men måske går udviklingen tilbage mod langt flere, der er deres egen chef. Det mener Simon Fuglsang Østergaard.

“Fremtidens arbejdsmarked er grænseoverskridende i geografisk og branchemæssig forstand, og det vil påvirke tilhørsforhold til virksomheder. I USA taler man allerede om ‘the gig-economy’, hvor jobfunktioner brydes ned i opgavebidder, som man hyres til i alle brancher på konsulentbasis.”

Ifølge Simon Fuglsang Østergaard er der risiko for, at man på fremtidens arbejdsmarked enten er rigtig dygtig til at finde vej i den virkelighed, eller at man bliver et højtuddannet prekariat. Derfor skal fagforeningerne også på hårdt arbejde i fremtiden for at holde sammen på et fagligt fællesskab.

“Nogle fagforeninger kæmper for at beholde jobs, der helt sikkert automatiseres væk. Den gode nyhed er dog, at vi er ret sikre på, at der bliver brug for alle, da der opstår mange nye job. Men det kræver en kæmpe reskilling-indsats – og mere for nogle grupper, end for andre – på et arbejdsmarked under stor forandring” siger han.

Bjarke Wiegand mener, at de faglige organisationer skal se deres rolle som grundlæggende forandret, hvis de skal bevare deres relevans:

“I de forudgående industrielle revolutioner handlede det om at kæmpe for løn- og arbejdsvilkår. Meget af det arbejde er løst med overenskomsterne. Opgaven for fagforeningerne i dag er en anden – de skal være et koordinerende organ og en platform for efteruddannelse og løbende kompetenceudvikling,” slutter han.

Alt efter temperament kan de kreative teknikeres fremtid anskues som skræmmende eller forjættende. Uanset hvad har de første 100 år af Teknisk Landsforbunds historie vist, at store skift i både faggrupper og samfundsstrukturer kan vendes til et stærkt fagligt fællesskab. Forhåbentlig også de næste 100 år.

Denne artikel er baseret på interview med fremtidsforsker Simon Fuglsang Østergaard og publikationen ‘Industri 4.0 i praksis’, der er udarbejdet af TL og Mandag Morgen. Desuden refereres der fra ‘Teknikere i bevægelse’ af Kenn Schoop, som blev udgivet i forbindelse med forbundets 70-års jubilæum i 1989.