Fremtidens byer vokser ­nedad – og de bliver grønnere

Den gode nyhed: Menneskehedens gennemsnitlige levealder stiger, og selv i Asien og Afrika vokser en stærk middelklasse frem. Den dårlige nyhed: Alle vil bo i megabyerne, og pladsmanglen samt presset på miljøet her er alarmerende.

FN’s befolkningsprognoser anslår, at op mod 10 milliarder mennesker vil kæmpe om kvadratmeterne i 2050. Nu er vi 7,3 milliarder, om 15 år 8,5 milliarder.

Michael Goodsite er professor for forskning ved Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet. Han er uddannet civilingeniør i miljøteknologi. Goodsite forsker i internationale løsninger inden for byudvikling og byggeri. Klimaets eneste chance er at bremse udslippet af CO2, og på verdensplan står produktion af f.eks. beton for en uhyggelig stor del af forureningen.

Lowline er et new yorker-projekt skabt af arkitektfirmaet Raad Studio. Her planlægges en underjordisk park i en gammel s-togsbane på Lower East-siden af Manhatten.

”Fremtidens bygninger skal ikke bare være med til at beskytte mennesker fra vejr og klima, men samtidig beskytte klimaet fra … mennesker. Jeg har netop været på en rejse til Kina, og her er der et massivt behov for nye boliger og kontorer i storbyerne – de udvides med tusinder af bygninger hver dag. Det skaber voldsom forurening,” siger Michael Goodsite.

Miljøforskeren har deltaget i flere internationale initiativer til at fremme bæredygtig urbanisering. Han er tidligere viceformand i det europæiske netværk Cost Action, der bl.a. arbejder med at opbygge fremtidens menneskevenlige byer ved hjælp af træ-skyskrabere. Træ er langt mere bæredygtigt end beton.

Vi skal bo i huler - igen
Tilbage til Kina – og Beijing – hvor pladsmanglen længe har været et problem. 21 millioner borgere lever angiveligt i byen, angiveligt, fordi tallet er ude af kontrol og stiger dag for dag.

Af denne enorme samling mennesker skønnes en million at bo under jorden … De har søgt ned i gamle beskyttelsesrum, forladte atomanlæg og andre skjulte bydele. 

Det lyder mørkt og deprimerende, men Michael Goodsite er optimistisk. Han mener, arkitekter og bygherrer skal operere mere i dybden.

Underjordiske boliger er en nødvendig, klimavenlig strategi, lyder opfordringen.

”Vi skal lade os inspirere af asiaterne, der i mange år har udviklet ideer til at udnytte pladsen bedre. Vi kan ikke blive ved med at bygge op og ud. Derfor skal vi lære at udnytte underjordiske rum, som allerede er udgravet, for eksempel miner, kældre, S-togsbaner osv. Til både boliger og arbejdspladser. Hvis vi er i stand til at kolonisere andre planeter, kan vi vel også skabe god beboelse under jorden,” siger civil­ingeniøren.

 “Ved at bygge underjordisk og satse endnu mere på transportmidler dernede vil man gradvis kunne fjerne overjordiske kilder til forurening. Man kan bygge anlæg til at behandle luften både under og over jorden. Jeg mener ikke, at vi skal ærgre os over at ’flytte tilbage til hulerne’ – tværtimod burde vi få mest muligt ud af de steder, hvor vi allerede har teknologien til at gå under jorden,” fortsætter Michael Goodsite.

Teknologi øger urbanisering 
Flere steder i verden arbejdes der allerede med denne tankegang. I New York har adskillige arkitektfirmaer forsøgt sig med planer om underjordiske parker i gamle s-togtunneler, i Mexico City har en virksomhed fået stor opmærksomhed for ideen om en omvendt boligpyramide, der borer sig 300 meter ned i jorden. Og i det overbefolkede Singapore har en organisation ­fremlagt en masterplan om en højteknologisk forsknings-by placeret dybt nede i jorden.

Men hvorfor flytter mennesker ikke bare ud på prærier, savanner og stepper, som man gjorde under tidligere migrationsbølger? Fordi fællesskaber er overlevelse. I et teknologisk samfund kan vi kun forsørge os selv i store, sammenfiltrede netværk – derfor den kraftige urbanisering. Tendensen vil ikke stilne af, tvært­imod. Af de 10 millioner, som en estimeret folke­tælling viser for 2050, vil de seks millioner have adresser i storbyer, vurderer Michael Goodsite.

Lodrette skove i stedet for betontårne
En anden idé, som skal afhjælpe miljøtruslen og gøre det voksende antal højhuse klimavenlige er ’grønne skyskrabere’. Michael Goodsite er også med på jubelholdet her.

I flere storbyer verden rundt ser man etage­ejendomme opført som ’vertikale bydele’, hvor vegetation og grønt liv følger med op til de øverste etager. Ifølge miljøforskeren er der intet, som forhindrer, at fremtidens højhuse vil være landsbyer, som rager hundredevis af meter op i luften.

”Vi har teknologien til at bygge højhuse, der fungerer som levende økosystemer og bidrager med energi i stedet for at bruge løs af den,” siger Michael Goodsite.

De lodrette skove er ikke science fiction, men bliver allerede planlagt og bygget. Nanjing i det østlige Kina har omkring otte millioner indbyggere, og industribyen er præget af smog og betontårne.

Den italienske arkitekt Stefano Boeri kommer fra den ligeså hektiske by Milano, og han har planer om at plante store skove midt i Nanjings mest tætbebyggede områder. Tusindevis af træer og hængende planter skal pakke de grå tårne ind. Ikke alene vil planterne lyse op, men vegetationen filtrerer samtidig den beskidte luft og omdanner den til ilt. Tilsvarende projekter er allerede opført i Milano.

Den italienske arkitekt Stefano Boeris livsværk er de grønne tårne, her i hans hjemby Milano. Det er plantedækkede etageejendomme, som kræver, at gartnerne rappeller 300 meter ned fra taget for at trimme vegetationen.

Stefano Boeri har også tegnet en grøn sky­skraber til den hastigt voksende, kinesiske by Nanjing. Planterne skal være med til at filtrere den forurenede luft i storbyen.