Fremtidens energiforsyning testes i Nordhavn
Hvis du om ti år bor i et boligkompleks i en større by vil du sandsynligvis abonnere på varme og el på samme måde, som du i dag abonnerer på serviceydelser som f.eks. Netflix- og Spotify.
Din energiforsyning vil være en del af en app, så du kan styre dit forbrug fra distancen via din telefon. Og bygningen, du bor i, vil regulere sit energiforbrug via sensorer. Samtidig vil opsamling af data fra el- og fjernvarmenettet, betyde, at ejendommens forbrug af miljøvenlig energi optimeres.
Hvis det blæser meget, leverer vindmøller f.eks. strøm til at drive de store centrale varmepumper, så man ikke behøver trække på fjernvarme hele tiden.
Og for at undgå overbelastning af elnettet, sørger din elbil for at regulere sin opladning, hvis den får besked om, at dine naboers elbiler også er ved at tanke strøm i nærheden.
Måske hverdagen i morgendagens byer ikke kommer til at se lige præcis sådan ud, men det er i hvert fald eksempler på løsninger, som pt. testes i den nye bydel i Københavns Nordhavn.
Det sker i regi af projektet EnergyLab Nordhavn, der skal designe og udvikle prototyper på fremtidens intelligente energisystem.
Data og kunstig intelligens
”Vi demonstrerer, hvordan de her forskellige løsninger kan spille sammen. Afhængigt af hvilken by, man udvikler, kan man så plukke fra det her katalog af løsninger. Alle byer er forskellige, og det er ikke en one size fits all,” siger Christoffer Greisen fra DTU Elektro og projektleder for EnergyLab Nordhavn, som i marts vandt Energiforum Danmarks Energi- & Miljøpris.
Det fleksible, intelligente energisystem er sammen med nye mere energibesparende transportformer ét af hovedelementerne i begrebet ’smart cities’ eller på dansk ’smarte byer’. Begrebet dækker over en udvikling, hvor vores byer går i retning af at blive mere og mere intelligente og forbundne takket være dataopsamling, Internet of Things og – på et senere stadie – kunstig intelligens.
Teknologierne er til stede
Men, understreger Christoffer Greisen, byer er meget komplekse størrelser, og derfor er det yderst kompliceret at udrulle disse ’smartgrid’ løsninger.
”Vi laver løsninger til en sammenfiltret by med alle de kompleksiteter, det indebærer i form af forskellige ejerforeninger, forskellige beboere, forskellige energileverandører og så videre. Vi skal opsamle energidata på tværs af sektorer, og det er rigtig svært i praksis,” siger Christoffer Greisen.
Langt hen ad vejen er teknologierne dog til stede, lyder det fra projektlederen. Som det er lige nu, er det mest de bureaukratiske og politiske hensyn, der står i vejen for at udrulle de intelligente løsninger.
Men skal vi udnytte vores vedvarende energikilder bedre end i dag, er det nødvendigt med et mere fleksibelt og intelligent energisystem:
”Vedvarende energi kommer, som vinden blæser. Derfor har vi brug for et energisystem, der i langt højere grad kan tilpasses vind og vejr,” slutter Christoffer Greisen.
EnergyLab Nordhavn
- Formålet er at udvikle omkostningseffektive løsninger til fremtidens energisystem.
- Omfatter intelligent styring af bl.a. elektricitet, varme og transport.
- Projektet løber fra 2015-19 og har et budget på 143 mio. kr.
- Projektpartnere er bl.a. DTU, Københavns Kommune, CPH City & Port Development, Hofor, Radius, ABB, Danfoss, Balslev, CleanCharge, Glen Dimplex, Metro Therm og PowerlabDK.
Projektet omfatter (se billede øverst):
- Krydstogtsterminal
Huser en stor varmepumpe, der kan lagre varme og indgår som et fleksibelt element i elforsyningen. Samtidig optimerer pumpen forsyningen af varme til det lokale energisystem. - Copenhagen International School
Kombinationen af et højt antal solpaneler og et bygningsautomationssystem gør, at skolen producerer mere energi, end den forbruger. - Frihavnstårnet
Via avanceret bygningsautomation indsamles der data om tolv lejligheders energiforbrug. Formålet er at demonstrere, hvordan et fleksibelt energisystem kan optimere husstandes energiforbrug uden at gå på kompromis med komforten. - Lüders P-hus
Et stort batteri integreret i elnettet understøtter forsyningen af el, særligt under spidsbelastninger. Ved at lagre energi kan batteriet udnytte vedvarende energikilder som vind og sol. - Ladestandere
Ladestandere til elektriske køretøjer bruges til at demonstrere såkaldt intelligent opladning – altså at opladningen sker, når det giver bedst mening i forhold til elproduktion, elforbrug og ikke mindst brugernes behov. - Havnehuset Vest
En fjernvarme-ministation kombineret med en varmepumpe bidrager til at øge temperaturen på ultra-lavtemperatursfjernvarmevand, så det kan bruges som varmt brugsvand. Desuden sørger en varmtvandsbeholder for at lagre det varme vand og sikrer dermed fleksibilitet. - Havnekanten
Intelligent kontrol af varmesystemet i 85 lejligheder og måling af varmekapaciteten i fire lejligheder. Automatisk regulering af rumtemperaturen bruges til at forbedre komforten indendørs. - Frikvarteret
I en række byhuse giver husstands-vandvarmere mulighed for at skifte mellem fjernevarmebaseret opvarmning og elbaseret opvarmning afhængigt af andelen af vindenergi i elnettet eller belastningen på fjernvarmenettet.
