Fremtidschok i 1973

Boganmeldelse i Teknikeren februar 1973

At opleve forandringer, at modtage nye indtryk og bearbejde, omsætte og udnytte dem bruger nogle af vore kræfter. Denne strøm af forandringer er allerede faretruende stor for millioner af mennesker, skriver den amerikanske forfatter Alvin Toffler i sin bog Fremtids-chok, som nu foreligger på dansk.

Bogens titel stammer fra en artikel forfatteren skrev i „Horizon" i 1965 for at beskrive det ødelæggende nervepres og den desorientering individerne udsættes for på grund af for megen forandring over for et kort tidsrum.

I de næste 5 år besøgte Toffler forskellige forskningscentre og interviewede forskere, undervisere og forretningsfolk om deres syn på fremtiden for menneskelig adfærd. Det resulterede i to ting. For det første, at „fremtids-chok" ikke er en kommende sygdom, men en „forandringssygdom", som allerede kan registreres. For det andet gik det op for ham, hvor lidt vi ved om tilpasningsevnen.

De, der taler om „livslang uddannelse", ved ikke, hvordan den skal praktiseres. Mennesket har aldrig levet under en forandring så hurtigt som nu, og vi ved ikke, hvordan vi overvinder de vanskeligheder. Hvorfor gør så mange modstand mod forandringer, og hvorfor vil andre gerne have forandring.
Det er Tofflers hensigt at komme på talefod med fremtiden.

Al forskning koncentrerer sig mod de mål, ændringer fører os imod, i stedet for den hast rejsen foregår med.

Den hastighed har sommetider større virkninger, end den retning, forandringen tager. Der opstår sociale spændinger, når miljø-forandringernes fart hæves, uden at menneskets begrænsede evne til at følge med sættes i vejret.

Den, der beskæftiger sig med fremtiden, skal kunne bruge sin fantasi med indsigt, dette er vigtigere end at få ret. Teorier, som ikke er helt rigtige, har hjulpet menneskeheden frem. Her adskiller Toffler sig fra de verdensomvæltere, som ikke kan handle, før hele systemet er lavet om. Som eksempel nævner han, at de verdenskort middelalderens kartografer tegnede var så mangelfulde, at mange i dag smiler nedladende af dem. Alligevel var de grundlaget for Den nye Verdens opdagelse.

Vore dages nøjagtige kort er udarbejdet på grundlag af den begrænsede viden, som disse mennesker lavede af deres frejdige forestilling af en verden, de aldrig havde set.

Vi som udforsker fremtiden, er som disse gamle korttegnere, siger forfatteren. Bogen vakte opsigt, da den udkom i Amerika for et par år siden, den må vel betegnes som den bedste sammenskrivning af menneskets fremtidsproblemer. Kap. 18 om fremtidens uddannelse, og kap. 19 om kontrol med teknologien må vel betragtes som dette blads læseres bedste.

Toffler undrer sig over, hvorfor vi bruger så megen tid på at diskutere fortid, nogen tid på at diskutere nutid, men næsten ingen tid på at diskutere fremtiden.

Han mener, at mange af vore problemer kan løses af „ad hoc grupper" d.v.s. „her og nu grupper", som skilles, når opgaven er løst, så er man blevet døde udvalg kvit.

Af andre interessante kapitler kan nævnes: Smid væk kulturen, Modul-mennesket, Oplevelsesfabrikanterne og den samfundsmæssige styring.

Dette er bogen for teknikeren, der gerne vil vide, hvor teknikken bærer ham hen i fremtiden.

Alvin Toffler: Fremtids-chok, 416 sider. Samlerens forlag. 0. Rosenkvist