Hamp er hot

Skal vi i fremtiden til at gå i hamp? Altså i tøj lavet af hampfibre dyrket, forarbejdet og vævet til stof i Danmark? Helt skævt vil det overhovedet ikke være: For tekstil lavet af hamp er både svalende på varme sommerdage, lunt om vinteren og stoffet er både slidstærkt og smukt.

Samtidig er der gode miljømæssige argumenter for at erstatte bomuld, som vi i dag importerer fra en række 3. verdens lande, med hamp dyrket herhjemme, fortæller Bodil Engberg Pallesen, seniorspecialist i bioressourcer og bioraffinering ved Agrotech, Teknologisk ­Institut:

”Bomuld er meget miljøbelastende. På verdensplan optager bom­uldsproduktionen 2,5% af det samlede landbrugsareal, men står for ca. 25% af det samlede forbrug af insektgifte – og kræver rigtig meget vanding. Hamp kan derimod dyrkes her i Norden helt uden brug af sprøjtemidler og uden at der skal vandes. Derfor er hamp også interessant for modeindustrien, som efterspørger alternativer til den miljø­belastende bomuld,” siger Bodil Engberg Pallesen, der har arbejdet med hamp i en årrække, og er en af de danskere som ved allermest om, hvad planten kan bruges til.

Industrihamp uden THC
Når der siges hamp, vil mange uvilkårligt tænke på den forbudte variant.
Det er den type, som indeholder det euforiserende stof THC i betydelige mængder – og det er også den forbudte variant, som nu på forsøgsbasis skal testes blandt danske patienter til blandt andet smertelindring.

Den type hamp, Bodil Engberg Pallesen arbejder med, er tæt beslægtet med den euforiserende, men den har et så lavt indhold af THC, at den ikke duer til beruselse. Og denne type hamp – industrihamp - må man gerne dyrke i Danmark, hvis man får en særlig tilladelse og kun sår godkendte frø.

Fibre og frø
Hamp er i årtusinder blevet brugt til fremstilling af især reb. Men foruden tekstiler kan industrihampen også forvandles til blandt andet isoleringsmaterialer til byggebranchen, vækstmåtter til drivhuse, som bunddække ved etablering af grønne områder i bymiljøer, som biobrændsel, som strøelse til hestestalde og til kompositmaterialer. Nogle af disse kompositmaterialer bruges til fremstilling af kabiner til biler, blandt andet hos VW.
Oveni alle industriprodukterne kommer en række muligheder for anvendelse af industrihamp med et lavt indhold af THC til forskellige produktioner, der har med mad at gøre. Mad til mennesker, men også foder til husdyr.

For eksempel indeholder plantens frø en vifte af proteiner, der kan udvindes. Ud af frøene kan man også trække spiseolier, som indeholder flere fedtsyrer, der er vigtige for menneskers sundhed – heriblandt alfalinolensyre, som tilhører gruppen af omega-3-fedtsyrer.

Øl og brød
Men man kan også vælge at anvende hamp-frøene i uforarbejdet form og eksempelvis drysse dem på toppen af et brød – et sådant brød har Schulstad nu sendt på det danske marked.

Hamp med et lavt THC-indhold kan også bruges i forbindelse med ølbrygning, og flere af de mindre danske bryggerier har i dag hamp-øl i sortimentet, heriblandt Herslev Bryghus ved Roskilde. Det krævede dog en ret omfattende dialog med Fødevarestyrelsen at få produktet godkendt, fortæller Bodil Engberg Pallesen, som hjalp bryggeriet med at opnå markedsføringstilladelse:

”Det centrale spørgsmål var indholdet af THC i den færdige vare, og Fødevarestyrelsen krævede, at der skulle være under 0,01 procent THC i øllet. Det er virkelig lavt – i praksis nærmest nul – men da vi kunne vise, at det kunne overholdes, kom tilladelsen”.

Kongres om hamp
I dag har markedet for hampholdige fødevarer nået en årlig omsætning på cirka 300 mio. kr. i EU, skønner European Industrial Hemp Asso­ciation (EIHA). Men potentialet er langt større, mener organisationen, som lige nu forbereder en stor europæisk hamp-kongres, som finder sted i juni i Køln.

EIHA søger at promovere anvendelse af hamp til alle tænkelige formål – også euforiserende hamp til sygdomsbehandling – og denne alsidighed vil afspejle sig i kongressens program.

Et af de punkter, EIHA virkelig bruger mange kræfter på, handler om indførelse af fælles regler i EU for THC-indholdet i den hamp, der må bruges til fødevarer – i stedet for den nuværende situation, hvor de enkelte medlemslande hver har deres egen lovgivning.
Den manglende EU-regulering af området betyder lige nu, at Kina, som eksporterer en del forarbejdede hampingredienser til fødevarer, i dag i praksis har alt for let markedsadgang til EU, mener EIHA.