Hun forvandler bigift til vacciner
Der er klistret et stykke rød tape på gulvet. En slags grænseovergang, hvor kun rene hænder og særligt arbejdstøj giver adgang til lokalerne bag døren.
”Se, du tager fat i hvert ærme og så hernede ved lynlåsen,” siger procesteknolog Susanne Pihlmann og trækker i dragten, uden at den rører ved gulvet.
Her er ikke bare rent. Her er helt rent.
For inde bag døren producerer Susanne Pihlmann og hendes kolleger den aktive komponent til allergivacciner.
”Der gælder særlige krav for bl.a. hygiejne, når man arbejder med den slags lægemidler. Både af hensyn til produktet og til os selv,” forklarer hun.
Susanne Pihlmann er procesoperatør hos medicinalvirksomheden ALK, der udvikler og producerer produkter inden for forebyggelse, diagnostik og behandling af allergier.
I teamet, hvor hun og hendes fire kolleger arbejder, har de 17 forskellige produkter gennem hænderne. Vacciner mod hund, kat, husstøvmider, hvepse, græs- og træpollen samt bier – som de arbejder med i dag.
”Vi får bigiften herop i frysetørret form, og så begynder vi ellers arbejdet med at opløse rågiften, der bliver oprenset og til sidst frysetørret igen.”
Sprøjter gift ind i kroppen
Små flasker med frysetørret bigift står skulder ved skulder på LAF bænken, der er en arbejdsstation med ventilation i kabinettet.
”Jeg synes, at det minder om snefnug,” siger Susanne Pihlmann og løfter en flaske med hvide flager på bunden.
Forsigtigt skræller hun forseglingen af med en lille kniv og lirker på låget. Trykudligningen får flagerne til at hvirvle rundt inde i flasken, hvorefter de daler mod bunden igen.
”For at få det aktive stof ud af rågiften skal vi først genopløse den,” forklarer Susanne Pihlmann og tilføjer, at det sker ved at blande et særligt opløsningsmiddel i de små flasker.
Susanne Pihlmann 40 år
- Procesoperatør, API Produktion hos ALK siden 2016
- Uddannet procesteknolog på Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, 2011
- Bor i Stenløse
Sådan virker en allergivaccination
Behandling af årsagen til allergien og ikke kun lindring af symptomerne.
Kontrollerede mængder af det stof (allergen), man er allergisk over for, tilføres kroppen igennem en periode på 3-5 år. På denne måde opbygges en immunologisk tolerance mod dette allergen.
Lægemidler til allergivaccination er recept–pligtige og findes som injektion og som tablet (ved græspollenallergi og husstøvmideallergi).
Kilde: alk.dk/allergi/ordliste
ALK producerer allergivacciner som immunterapi. Det er en form for behandling, hvor man udsætter kroppens immunsystem for små mængder af f.eks. bigift. På den måde bliver immunsystemet langsomt omprogrammeret, så det ikke længere reagerer på allergenet.
”Vaccinen mod bistik hældes på hætteglas, som man kan få sprøjtet ind i kroppen hos lægen,” siger Susanne Pihlmann.
Bigift fra USA
ALK producerer ikke kun vaccinen.Medicinalvirksomheden fremstiller også selv bigiften på økologiske marker i USA.
”Man høster giften ved at give bierne et lille stød, når de vender tilbage til bistaderne. Så smider de giften, der så bliver opsamlet,” fortæller Susanne Pihlmann.
Ifølge hende oprenses der ca. 32 gram rågift til vacciner mod bistik om året. Det lyder måske som en forsvindende lille mængde, men den rækker faktisk til alle ALK’s behandlinger på verdensplan.
Susanne Pihlmann trækker i døren til kølerummet. Her bliver væsken opbevaret midlertidigt, inden den filtreres.
”Den står på køl for at forhindre bakterievækst, og for at sikre en homogen væske stiller vi den på en magnetomrører,” siger Susanne Pihlmann og uddyber:
”Vi følger en helt bestemt procedure for produktionen hver gang, så produktet ikke afviger fra standarden. Det indebærer store krav til dokumentation i hele processen, og vi arbejder med kontrol af de noterede data, når vi undervejs udfylder skemaer.”
Oprenser og frysetørrer
Inde i produktionslokalet hælder Susanne Pihlmann den opløste bigift gennem et filter, og ned i et rent glas.
”Det gør vi for at fjerne urenheder fra bigiften. Det kan f.eks. være et ben fra en bi eller noget pollen,” forklarer procesteknologen.
Dernæst bliver væsken koblet til en maskine, der kan fjerne uønskede salte fra væsken.
”Det sker ved hjælp af en særlig søjlefiltrering med gel, der gør, at proteinerne bliver opsamlet i en kolbe, mens salte og andre urenheder bliver kasseret,” siger Susanne Pihlmann.
Til slut står man tilbage med et koncentrat med de proteiner, der udgør grundstenen i vaccinen. Koncentratet bliver frysetørret og til sidst fyldt på plastikbøtter.
”På det tidspunkt minder produktet om en form for skrøbelig rockwool,” siger Susanne Pihlmann og tilføjer, at det bliver sendt videre til den afdeling, der står for den endelige fremstilling af allergivaccinen.
Gør en forskel for andre
Susanne Pihlmann har været hos ALK siden 2016, og i november sidste år blev hun tilknyttet sit nuværende team, Active Pharmaceutical Ingredients.
Hun er især glad for afvekslingen i arbejdsopgaverne, siger hun.
”Jeg kan følge produktet hele vejen, fordi jeg både har en finger med i produktionen og skal lave dokumentation, så jeg veksler mellem at skulle danne mig overblik over processen og udføre præcisionsarbejde.”
Dermed bruger Susanne Pihlmann flere af de kompetencer, som hun tilegnede sig under uddannelsen til procesteknolog. Men det er ikke kun de tekniske færdigheder og personlige evner, der giver indhold i jobbet, siger hun.
”Det giver mening for mig at arbejde med allergivacciner, for jeg tror, at de gør en forskel for allergikere. Der er jo nogle mennesker, som dårligt nok kan gå uden for en dør på visse tidspunkter af året. Det må være forfærdeligt.”
