I kulturarvens tjeneste

På bordet i Fonden Bevaring Sjællands laboratorium ligger en gammel kniv. Jernet er knudret og sort, men en stor del af det op­rindelige træskæfte er stadig intakt. Derfor er kniven nedsunket i vandopløselig voks, Polyethylen Glycol, der bevarer træet.

“Ofte er der så lidt træ tilbage på skaftet, at knive som denne kan glødes som metal. Men i det her tilfælde er træet så velbevaret, at vi er nødt til først og fremmest at sørge for, at det bevares. Også selvom det ikke er optimalt for jerndelen at ligge i væske,” siger Simon Botfeldt og påpeger et orange udtræk af rust. “Vi ser altid på genstandens tarv, og hvad vi skal gøre for at bevare den bedst muligt som helhed.”

Simon Botfeldt er direktør for og konservator ved Fonden Bevaring Sjælland, der arbejder med at konservere bevaringsværdige genstande. Simon Botfeldt er specialiseret i vanddrukne organiske materialer – altså genstande, der har ligget i jord eller vand – og derfor indeholder en stor mængde fugt, der skal trækkes nænsomt ud. Det sker via en proces, hvor genstanden, efter at have ligget i vandopløselig voks i 6-12 måneder, frysetørres i en særlig maskine i 2-4 måneder. Tiden afhænger af materialets art, mængde og stand. Efter frysetørring er al væske i genstanden fordampet, og den er sikker at udstille.

Grøn profil

I vinduet står et stort glas med en gylden væske. Nede i væsken ligger en middelalderdolk af jern med små indlæg af guld og, som noget særligt, et skæfte med en kerne af træ. Netop træet gør ­dolken til en udfordring. Det betyder nemlig, at dolken ikke kan glødes, hvilket er en proces, hvor man ved 800 grader fjerner de klorider, der får jern til at korrodere. Derfor skal den efter al sandsynlighed igennem en anden proces, hvor den skal koges i forskellige typer opløsningsmiddel, for at fjerne så meget af vandet som muligt.

“Derefter kan vi så voksbehandle den. Det er en hurtigere proces end imprægnering og frysetørring, til gengæld bruger man flere organiske opløsningsmidler, og det vil vi gerne undgå, så vi gør det kun i særlige tilfælde,” understreger Simon Botfeldt.

Fonden Bevaring Sjælland har en grøn profil, der betyder, at alle processer og materialer skal være så bæredygtige som muligt.

Indtil videre står dolken dog bare og afventer, at museet godkender Fonden Bevaring Sjællands tilbud. En stor del af Simon Botfeldts arbejde består i at udarbejde tilbud på, hvor lang tid det vil tage at konservere, og hvad det kommer til at koste. Fonden Bevaring Sjælland modtager både enkeltgenstande og større fund, der kan bestå af op mod flere hundrede genstande, og det kan være en tidskrævende proces. Ofte bliver genstandene også indleveret som præparater, større jordklumper indsvøbt i gipsgaze, der først skal røntgenfotograferes, før jorden kan fjernes fra den eller de genstande, der gemmer sig i klumpen.

Afvekslende hverdag

På et bord i laboratoriet ligger en barkspand fra bronzealderen, der blev indleveret som præparat. Det meste af jorden er fjernet, men et par centimeter har fået lov at blive siddende, for at holde sammen på de tynde og skrøbelige barkstykker. Et stykke derfra ligger spandens bund, der afslører sirlige syninger langs kanten. Den er allerede monteret på en lille plade beklædt med sort filt.

“Så de kan sådan set vælge bare at udstille den sådan her,” som Simon Botfeldt siger.

Normalt bliver genstandene ikke tilbageleveret i udstillingsklar tilstand, men Bevaring Sjælland kommer altid med gode råd til det mest hensigtsmæssige udstillingsmiljø.

I samarbejde med Kulturstyrelsen og andre konserveringscentre er Simon Botfeldt og Fonden Bevaring Sjælland også med til at udarbejde kvalitetsvurdering af museer.

“Kulturstyrelsen vil gerne kvalitetsvurdere de museer, der får statstilskud, og er kommer vi ind i billedet med den bevaringsmæssige vinkel.”

I det hele taget er ”afvekslende” et nøgleord for Simon Botfeldts arbejdsdag. Dagen efter vores besøg går turen til Rudersdal Museum, hvor en jernstang er ved at korrodere inden i en skulptur. Bagefter skal han en tur forbi Ballerup Museum for at aflevere en række færdigbehandlede genstande og hente nye.

Specialist i levende materialer

Og netop kombinationen af teori og praksis var det, der tiltrak Simon Botfeldt ved konservatorfaget. Han er oprindeligt uddannet tømrer og tog sin interesse for træ med sig videre, da han i 1984 blev uddannet konservator fra Det Kgl. Danske Kunstakademis konservatorskoles kulturhistoriske linje, og siden specialiserede sig i vanddrukne organiske materialer. Han startede med at blive ansat på Nationalmuseet for trækonservering i Brede, og blev siden ansat på Langelands Museum, hvor han også, blandt meget andet, havde ansvar for de organiske materialer. 

Siden blev han i 1994 ansat på Køge Museum, og i 1997 startede han Roskilde Amts Konservering, der senere kom til at hedde Bevaringscenter Øst. I december 2015 fusionerede Bevarings­center Næstved og Bevaringscenter Øst til Fonden Bevaring Sjælland – Videnscenter for Bevaring af Kulturarven, hvor Simon Botfeldt blev ansat som direktør per 1. januar 2016. En stilling han havde varmet op til ved seks år tidligere at tage en efteruddannelse i Leisure Management, udbudt af Organisationen af Danske Museer.

“Det var lidt med velberåd hu, for jeg kunne godt se, at det på et tidspunkt ville komme til en fusionering, og så ville jeg gerne stå godt, hvis jeg kom i den situation, at jeg skulle søge min egen stilling igen.”

Helt særlige fund fascinerer

Selvom Simon Botfeldt har været i faget i mange år, fascinerer det ham stadig at modtage nye fund.

“Det er altid interessant at se, hvad det er, og hvad de er lavet af, og finde ud af, hvordan man skal gribe konserveringen an.” 

Indimellem ankommer der helt særlige fund. Et af de mere udfordrende var en jernhalsring med glasperler, der gjorde, at jernet ikke kunne varmebehandles, fordi glasperlerne ville blive sprængt.

“Der endte jeg med at knække glasperlerne med vilje, så de kunne skilles ad, og efterfølgende lykkedes det os at sætte dem på igen,” siger Simon Botfeldt.

Også mere almindelige fund som søm og ­nagler kan vise sig at bære på en større historie.

“Vi har her på stedet fundet ud af, at jernnagler, der har siddet i træ og hvor træet er bevaret, ofte kan vise. hvor tykt træet har været. Hvis du samtidig ved, hvor sømmene har siddet, kan museet faktisk lave en ret nøjagtig rekonstruktion.”

Man lærer hele tiden nyt, når man arbejder med bevaring af gamle ting.

Drømmen er, at Bevaring Sjælland fremover vil blive endnu bedre til at foretage analyser af de indkomne genstande. I 2019 fik de bevilliget fondsmidler til to Micro-XRF-maskiner, der kan analysere uorganisk materiale. Og Simon Botfeldt arbejder på at skaffe financiering til et FTIR-­anlæg, der kan analysere det organiske materiale via infrarøde stråler.

Men først er der lige en kirke, der skal ­sikres, en skulptur, der skal reddes og en dolk, der skal konserveres. Blandt mange andre opgaver i kultur­arvens tjeneste.