Jane Fonda og kondibølgen

Jane Fondas motionsprogram sælges på videobånd i tusindtal. Helsecentre tilbyder alle former for redskaber, der kan hjælpe med at holde kroppen slank og muskuløs. På stille villaveje, i skove og langs stranden ses motions-løbere.

For få år siden var det en sjældenhed at møde en løber udenfor de egentlige sportspladser. I dag jogger danskerne enkeltvis, sammen med familien eller sammen med titusinder andre i de store motionsløb, der sætter ny deltagerrekord hvert år.

Det er de tendenser, som forstander Ove Korsgaard, Gerlev Idrætshøjskole, mener giver et fingerpeg om, at der er ved at ske noget med den største massebevægelse i danskernes fritidsliv. Idrætten.

"Sporten, som vi kender den, blev etableret netop da industrisamfundet kom. Nu tales der om, at vi er på vej ud af industrisamfundet og ind i et fritidssamfund. Det tror jeg er forkert, for selve begrebet fritid er knyttet til industrisamfundet med opdelingen i arbejde og fritid, som man ikke kendte til tidligere. I et samfund, hvor mikroprocessorer og anden teknologi vinder frem, vil det skarpe skel mellem arbejde og fritid ikke kunne opretholdes," siger Ove Korsgaard.

Han mener, at der er en sammenhæng mellem samfundets øvrige udvikling og de ændringer, der sker i legemsudfoldelsen.

"I dag, hvor industrisamfundet er stødt på grænser for vækst og må udvikle sig anderledes end det har gjort i årtier, ser man at der sker ændringer i legemsudfoldelsen. Der kommer tendenser, der går på tværs af det olympiske motto ’højere, hurtigere og stærkere.’"

Fire bølger 
Ove Korsgaard nævner fire bølger, der vinder frem.

"Hele tendensen med jogging, motion og ud i naturen kan man kalde den grønne bølge. Det er en bevidst og især ubevidst protest mod det kunstige liv, som vi har opbygget, med industrisamfundet med byer og beton og med skillelinjer med arbejde og fritid som nogle af de dominerende træk."

"En anden bølge, der vinder frem, er den, der lægger vægt på kroppen som udtryksform som for eksempel bodybuilding, gymnastik og dans. En tredje bølge, der også pibler frem i disse år er den østlige bølge med interessen for forskellige former for kampsport som karate og teak-won-do, men også for yoga og meditation, som går helt på tværs af den sport, vi kender."

Den fjerde bølge Ove Korsgaard opregner er terapibølgen, der viser sig med interessen for massage og afspænding.

Holdsport i vanskeligheder 
"Nu kan man så spørge, om den nuværende sport vil forsvinde og de nævnte bølger få større kraft. Jeg tror ikke sporten vil forsvinde, men den vil få en anden placering end tidligere, hvor den har haft en opdragende funktion."

"Der vil også ske ændringer i forholdet mellem de forskellige sportsgrene, for holdsport er generelt i vanskeligheder. Individuelle sportsgrene som badminton, tennis, ridning og golf er i eksplosiv fremgang," siger Ove Kors-gaard.

Han mener, det hænger sammen med at folk flytter mere rundt end tidligere, tager i sommerhus i weekenden eller har travlt med alle mulige andre ting, hvor man tidligere var hjemme i byen og var aktiv i en holdsport.

Aktive igen 
Der er også andre ændringer på vej i den måde danskerne motionerer på, for det er ikke længere kun børn og unge, der dyrker idræt. Mange bliver igen aktive inden for idræt, når de bliver midaldrende, efter nogle års pause.

Dermed er der opstået en helt ny situation for hele det danske idrætssystem, da foreningernes idrætsarbejde fortrinsvis har været rettet mod børn og unge.

Af rapporten »80'ernes idræt - mod en ny breddeidræt?«, der er baseret på en undersøgelse af idrætsvaner i Ringsted kommune, fremgår det at 57 procent dyrker en eller anden form for idræt. Heraf er det næsten hver anden, der dyrker idræt uden for de etablerede foreninger.

Hvad det skyldes, at så mange dyrker en idræt uden for foreningernes regi, giver rapporten ikke svar på. Men det kan være et opgør med hele den inddeling i hold efter køn, alder og spillemæssige kunnen, som det kendes fra idrætsforeningerne, og som er nødvendig, hvis man vil spille på et turneringshold.

Folkelige kræfter 
Ove Korsgaard tror, at udviklingen inden for idrætten kan komme til at betyde krise for idrætsorganisationerne.

"De koncentrerer sig om at administrere sportens turneringssystemer, mens alle de nye ting inden for legemsudfoldelsen i disse år sker uden for idrættens egne organisationer. Jeg tror det vil få konsekvenser i løbet af nogle år, for organisationerne kan ikke fortsætte med den nuværende struktur," siger Ove Korsgaard, der mener, at de store idrætsorganisationer må lukke op for de folkelige kræfter, der i dag giver sig til kende i idrætten uden for de etablerede foreninger.