- Arbejdsliv
- Karriere
- A-kasse
- Om os
Tekst: Britt Esrom
”Den ultimative musicaloplevelse. Overdådigt og betagende.”
Med de ord præsenterede et københavnsk teater en musical, der kunne opleves på teatret i 2018 – 2019. Men knap så overdådige og betagende var vilkårene bag tæppet, fortæller Anders Jensen, som var påklæder på musicalen.
”Jeg fandt ud af, at jeg ikke havde fået den pension, som jeg var berettiget til i kraft af min overenskomst.”
Dermed gik Anders Jensen glip af 8,6 procent i pension hver måned i de syv måneder, som ansættelsen varede. Han var heller ikke blevet omfattet af for eksempel gruppeliv, som han også havde ret til.
Al arbejde giver ret til pension
Går du glip af pensionskroner?
Kilde: Byrial Bjørst, advokat, Teknisk Landsforbund
Det er Teknisk Landsforbund, der har forhandlet overenskomst med Anders Jensens tidligere arbejdsplads.
I overenskomsten fremgår det, at medarbejdere har krav på arbejdsmarkedspension efter en såkaldt karensperiode på ét år, siger Byrial Bjørst, som er advokat hos Teknisk Landsforbund.
”Overenskomsten giver dig ret til pension, hvis du har været ansat i et år, eller hvis du på et eller andet tidligere tidspunkt er blevet omfattet af en arbejdsmarkedspension. Det gælder uanset om du har optjent din ret på et teater eller i et supermarked.”
Men selvom Anders Jensen for længst havde overstået sin karensperiode, udeblev pensionsindbetalingerne fra arbejdsgiveren.
”Jeg fik at vide, at mit tidligere arbejde ikke var relevant, og at jeg derfor heller ikke havde ret til pension.”
Tjek den gældende overenskomst
Det var helt andre forhold, der i sin tid fik Anders Jensen til at henvende sig til Teknisk Landsforbund.
Derfor kom det også bag på ham, at han var blevet snydt for pensionskroner.
”Jeg synes, at det er langt ude. Man skal jo have pension, når man går på job og har krav på det,” siger han.
Advokat Byrial Bjørst opfordrer alle løstansatte til at undersøge, hvilke rettigheder der gælder i netop deres ansættelser.
”Find ud af, om du er omfattet af overenskomst. Den kan give dig rettigheder til blandt andet pension, fritvalgskonto og fridage.”
Fagforening
Ring 3343 6450
Skriv til fagforeningen@tl.dk eller Mit TL
A-kasse
Ring 8675 4650
Skriv til Medlemsportalen