"Jeg havde slet ikke set det komme"

Lene Høyer Pedersen fornemmer det straks. At der er noget galt. Chefen plejer nemlig aldrig at lukke døren, når de holder møde på hans kontor.

”Jeg sætter mig over for min chef, som fortæller, at han desværre er nødt til at opsige mig,” siger Lene Høyer Pedersen.

Det tager ti minutter. Rundt regnet. På så kort tid har den unge bygningskonstruktør mistet sit job gennem fire år hos ingeniørvirksomheden EK-Viktoria i Glostrup. Et job, hun er rigtig glad for.

”Min chef giver mig sikkert også en årsag, men det er, som om jeg lukker lidt af, da han fortæller, at han må sige mig op,” forklarer Lene Høyer Pedersen og fortsætter:

”Det var et stort chok, for jeg havde slet ikke set det komme, og jeg kan også huske, at en tåre pressede sig på, mens jeg sad derinde på kontoret. Min allerførste tanke var, at det nok var, fordi jeg ikke var god nok til mit arbejde.”

I dag er det ti år siden, at Lene Høyer Pedersen som 28-årig blev kaldt ind på chefens kontor.

Alligevel er det én af de dage, som hun nok aldrig glemmer.
”Det var det allerførste job, jeg fik, da jeg havde taget min uddannelse som bygningskonstruktør. Derfor betød det lige lidt ekstra.”

Blev ikke fritstillet

Lene Høyer Pedersen var ikke den eneste, som mistede jobbet den dag i februar 2010. Faktisk var de syv, som måtte ud og lede efter nyt arbejde, mens finanskrisen rasede.

”På en måde hjalp det, at jeg ikke var den eneste, som blev opsagt”, siger hun.

”Men jeg var bekymret for fremtiden. Jeg havde ikke råd til at miste mit job, og jeg tænkte også meget over, om jeg overhovedet kunne få job igen midt i finanskrisen,” siger Lene Høyer Pedersen.

Fem af de fyrede blev fritstillet, men hun var ikke én af dem.

Derfor måtte Lene Høyer Pedersen altså gå på arbejde i de fire måneder, som hendes opsigelsesperiode varede.

”Det var frustrerende og nok det al­lersidste, jeg havde lyst til,” siger hun.

Vigtigt ikke at smække med døren

I begyndelsen havde Lene Høyer Pedersen nok at rive i. Projekter, der skal afsluttes, og småopgaver, der skal løses. Men som tiden gik, blev det sværere og sværere for hende at holde sig beskæftiget. Virksomhedens ordrer ebbede simpelthen ud.

På et tidspunkt var Lene Høyer Pedersen endda forbi bogholderen for at høre, om hun havde brug for hjælp. Det havde hun. Derfor endte bygningskonstruktøren også med at rydde op i bogholderens gamle sager og arkivere fakturaer.

”Jeg havde ikke lyst til at smække med døren, for det var jo mit første job og min eneste reference. Den havde jeg brug for, når jeg skulle videre. Derfor var det vigtigt for mig at gå på arbejde hver dag og gøre en indsats,” siger Lene Høyer Pedersen.

Fra Glostrup til Varde

Selvom opsigelsen altså kom som et chok for Lene Høyer Pedersen, blev hun ikke handlingslammet. Tværtimod. Hun gik faktisk hurtigt i gang med at søge nyt job. Denne gang i Vestjylland. De seneste par år havde hun nemlig pendlet mellem bopælen på Sjælland og kærestens hjem i Jylland.

”Vi havde talt om at flytte sammen, men det var svært for mig at finde det rigtige tidspunkt, for jeg havde ikke lyst til at sige mit job op,” forklarer hun.
For Lene Høyer Pedersen førte opsigelsen altså til en tænkepause, der gav hende mulighed for at rykke videre i sit liv.

I løbet af opsigelsesperioden fik hun faktisk også nævnt sine flytteplaner for chefen, og det viste sig at være en god idé.

”Min chef kontaktede nogle af vores konkurrenter herovre (i Jylland, red.), og det endte med jeg fik job hos én af dem,” siger Lene Høyer Pedersen og fortsætter:

”Det gav noget tryghed, for min branche – alubranchen – er i forvejen lidt af en nichebranche, så der var langt mellem jobbene tilbage i 2010.”

Vil søge hjælp hos TL

Lene Høyer Pedersen flyttede til Varde få måneder efter sin opsigelse i 2010.
I oktober samme år begyndte hun i en tidsbegrænset ansættelse hos Glas Alu i dét job, som hendes daværende chef skaffede hende.

Siden har Lene Høyer Pedersen skiftet arbejde, og i dag er hun projektleder hos virksomheden Fjelsø Alu Facader i Esbjerg.

Hun håber naturligvis ikke, at hun vil opleve at blive fyret igen. Men hvis det skulle ske, er Lene Høyer Pedersen ikke i tvivl om, at hun vil gribe det lidt anderledes an.

”For ti år siden underskrev jeg min opsigelse i to eksemplarer med det samme, men det gav nogle problemer i forhold til afholdelse af ferie og afspadsering,” forklarer hun og fortsætter:

”Så hvis jeg skulle blive fyret en anden gang, vil jeg helt sikkert kontakte Teknisk Landsforbund, så de kan hjælpe med at undersøge vilkårene.”

--
Lene Høyer Pedersen
● 38 år, bor i Varde
● Projektleder hos Fjelsø Alu Facader A/S, Esbjerg
● Uddannet bygnings­konstruktør fra KEA, 2006