nis_haderslev1305.jpg

”Jeg sprang i uden redningsvest”

Tema: Iværksætteri Hvis Nis Christian Vilain Raun kunne gøre noget om, havde han beholdt sit lønmodtagerjob, da han etablerede egen dronevirksomhed.

Da Nis Christian Vilain Raun stiftede virksomheden Drone Gaarden i 2018, lå års overvejelser bag. Men selve beslutningen om at blive selvstændig var lidt hovedkulds, erkender han:

”Jeg har arbejdet i byggeriet i en lang årrække og så mange eksempler på at byggeprocesser kunne være blevet mere effekti-ve via digital opmåling med droneteknologi. Jeg så et hul i markedet, men var alligevel lidt for uforberedt, da jeg i 2018 købte min første drone og sprang ud som selvstændig,” siger han.

Nis christian Raun

  • Driver virksomheden Drone Gaarden v/Nis Chr. V. Raun, der rådgiver med brug af droneteknologi.
  • Uddannet bygningstømrer og byggetekniker.
  • 42 år, bor i Haderslev dronegaarden.dk.

I praksis viste det sig langt sværere end han havde ventet at få kunder, og han har derfor set sig nødsaget til at tage diverse vikarjob for at betale sine omkostninger, indtil drone­virk­som­heden begynder at give overskud.

”Jeg sprang ud på dybt vand uden redningsvest. I dag ville jeg været startet ud i det små i fritiden og haft et fast lønnet job i hverdagen, så der var styr på økonomien i de to-tre år, som jeg nu har indset at det tager for mig at vise markedet, at jeg er en seriøs spiller.”

 

Sørg for at have mindst to skriftlige ordrer på plads, før du ­kvitter dit ­faste arbejde og afklar med familien, at de i en ­periode ikke ser så meget til dig, mens du bygger forret­ningen op.

En drone er en stor investering, og det koster tid og penge at få licens til at flyve med den. Nis Christian Vilain Raun har for nylig købt drone nummer to, og har måtte investere flere hundrede tusinde kroner af egne midler for at finansiere op-starts-udgifterne.

Det har været dyrere end forventet. Til gengæld har han haft kontor stillet

gratis til rådighed af Haderslev Erhvervs Råd i lokaler, hvor der også arbejder andre iværksættere. Det har været en uvurderlig hjælp, vurderer han.

”Det har været fantastisk at have fri adgang til så fine faciliteter og i et inspirerende miljø sammen med andre, der er startet op for sig selv. Det har gjort opstarten sjovere og mindre ensom.”