Kristian Soeholm Kv

"Jeg vælger at opkvalificere mig"

Tema: Coronarefleksioner Kristian Søholm blev ledig en måned før nedlukningen. Han har udnyttet ventetiden med CAD-kurser og er nu i gang med et større kursus i projektledelse.

"Jeg blev ledig inden corona-udbruddet og tænkte, at jeg hurtigt ville finde noget andet, for sådan er det gået de få øvrige gange, jeg har været uden job i min karriere. Men da corona-udbruddet kom, måtte jeg indstille mig på, at det ville tage længere tid end først forventet at få nyt arbejde. Derpå besluttede jeg at benytte tiden som ledig til at opkvalificere mig.
Først tog jeg nogle specifikke ­kurser i CAD og gik dernæst i gang med et projektledelsesforløb (Prince2 med SCRUM).
Jeg har altid været villig til at køre forholdsvis langt på job – ca. 1 time hver vej i bil, så jobmulighederne bør være ­rimelige. Hvis det ikke er nok, vil jeg selvfølge overveje andre muligheder. Mine krav til mit nye job er ikke ændret: jeg vil forsat gerne arbejde med maskinkonstruktion, ledelse og salg. Og så vægter jeg at have gode kollegaer."

Kristian Søholm

  • Ledig siden 1. februar
  • Uddannet maskintekniker
  • Har arbejdet 34 år med maskinkonstruktion, projekt­ledelse og salg, senest som salgs- og projektleder gennem fire år i P. Lindberg Industri og eget firma MEKOTEK.dk
  • 57 år
  • Bor i Vejle