"Jeg var klar til nye udfordringer"
Hvorfor skifter du job netop nu?
Jeg havde været i samme virksomhed i 11 år og ville gerne prøve noget nyt, men han gjorde ikke selv noget aktivt ud over at læse jobopslag på Jobindex, hvor der var masser af relevante job for mig.
En dag blev jeg kontaktet af et rekrutteringsfirma, der havde fundet mig via min LinkedIn-profil. De skulle finde kandidater til et job og mente, jeg havde den rette profil. Det kom som lyn fra en klar himmel.
Jeg søgte det – også for at få lidt træning i at skrive ansøgninger og processen omkring jobsamtalen. Jeg var ret rusten. Jeg blev indkaldt til test og samtale og blev gradvist mere hooked på jobbet.
Jan Vinther-Jensen
- 45 år
- Udviklingsingeniør i Airmaster
2017- - Mechanical designer i Marel
2006-2017 - Maskintekniker hos Toppenberg Maskinfabrik
1999-2006 - Uddannet maskintekniker juni 1999
Jeg bruger mit hoved mere, og det kan jeg rigtig godt lide. En del af opgaverne i mit gamle job var efterhånden blevet rutinearbejde.
Hvad er det mest tiltrækkende ved dit nye arbejde?
Mit nye job er på en virksomhed, der udvikler og producerer decentrale ventilationsanlæg. Før var jeg på en arbejdsplads, der producerer maskiner til fødevareindustrien. Så jeg har skiftet branche og samtidig fået nye arbejdsfunktioner, og det er godt for mig at få nye udfordringer.
I mit tidligere job passede jeg mere mit eget område og var ikke involveret i udvikling. Nu er jeg en del af en udviklingsafdeling med 11 medarbejdere, som laver prototyper og opdaterer produkter, og som er med i hele processen lige fra den indledende brainstorm til bygning af produktet.
Jeg bruger mit hoved mere, og det kan jeg rigtig godt lide. En del af opgaverne i mit gamle job var efterhånden blevet rutinearbejde.
Hvad er de største udfordringer i din nye branche?
Alt er jo nyt, men jeg har fået en super god introduktion.
De første to uger var der lagt et program for mig, så jeg kom rundt på hele virksomheden, og der var indbygget nogle kurser. Det var en helt forrygende start, som betød, at jeg hurtigt lærte folk på arbejdspladsen at kende.
Hvilke erfaringer fra dit tidligere job tager du med dig i dit nye arbejde?
At bearbejde tyndplader var centralt i mit gamle job og fylder også i det nye.
Hvad gør dig glad på arbejde?
Det gør mig glad at få ting til at lykkes, og det er også temmelig afgørende for mig, at jeg kommer godt ud af det med de nærmeste kollegaer.
At sige farvel til rigtig gode kollegaer var min største betænkelighed i forhold til at skifte job, men jeg ser stadig flere af dem, og er blevet taget virkelig godt imod af mine nye kollegaer.
Hvad savner du fra dit gamle arbejde?
Jeg kunne cykle på job før på syv minutter.
Nu skal jeg køre 25 kilometer, og det skulle jeg lige vænne mig til. Det har dog også sine fordele. Jeg når at tømme hovedet for tanker om arbejdet, før jeg er hjemme.