Kalk kan bruges til mange ting – også til lamper på Noma

Måske tænker de færreste gæster på Nomas nye restaurant, Noma 2.0, over, hvad lamperne er fremstillet af.

Men helt i tråd med stedets filosofi om lokale, nordiske råvarer, består skærmene over bordet af noget af det, der findes en hel del af i den danske undergrund - for ikke at tale om i drikkevandet flere steder i landet: Kalk.

Kalk er nemlig langt fra kun til besvær.

Faktisk er det oplagt at bruge som designer, mener Jonas Edvard Nielsen, der blandt står bag lampen Gesso, der i dag hænger på Noma.

“Jeg er uddannet industriel designer, men jeg har altid fokuseret på materialer og på, hvordan man kan lave dem af de ressourcer, vi har i Danmark,” siger den 37-årige designer, der i 2015 præsenterede både lamper og borde i kalk som en del af “Crafts Collection 19” organiseret af Statens kunstfond på designmessen ’Maison et objet’ i Paris.

“Hele ideen har været at udvikle et materiale, som er ikke-brandbart, som er holdbart, og som er stærkt. Det må ikke kunne ændres eller udvide sig, når det bliver varmt,” siger han.

Lamper til Noma

Andre syntes godt om den idé. I hvert fald blev Jonas Edvard i 2017 kontaktet af arkitektfirmaet Studio David Thulstrup, der stod for at indrette Nomas nye restaurant på Refshaleøen i København.

De ville høre, om han kunne tænke sig at designe lamper til den kendte restaurant, da design i kalk var i tråd med filosofien om det lokale afsæt i maden.

”Der er mange kvaliteter i råmaterialet kalk. Det findes alle steder – nogle mener tilmed, at den er en plage i vores vand visse steder i landet. Det er samtidig et materiale, som nemt kan indgå i naturens kredsløb igen. Og så findes den i store mængder i vores undergrund, så derfor behøver vi ikke at importere det. Der ligger en kæmpe mulighed i, at vi ikke fragter materialer,” siger Jonas Edvard Nielsen, der har anvendt kalk fra Fakse syd for København. 

“Jeg har en idé om, at en radius på 100 km må være nok, for at man kan lave det, man skal.”

Den lysende kalk

En del af inspirationen til at bruge kalk har Jonas Edvard fra sin opvækst i Thy.

“Hvor jeg voksede op, blev kalken brugt som byggemateriale. Det er et dejligt, lysende materiale. Der er en form for aura omkring det. Kalk Består jo af amorfe-krystaller, der kan reflektere op til 80 procent af lyset, så det er ikke sådan en død genstand,” siger Jonas Edvard.

Når lamperne på Noma ikke er hvide, skyldes det, at Jonas Edvard indfarver dem med naturlige pigmenter.

Man kan dog stadig se små, hvide prikker som vidnesbyrd om kalken, fortæller han om lampen, som bliver støbt, og som herefter tages ud af formen, afhærdes, skæres og slibes.

At have lamper hængende på Noma har skabt en større synlighed, og det er ikke udsædvanligt, at de optræder i danske og udenlandske magasiner.

Men det ændrer ikke ved, at hver en lampe, han sælger, er håndlavet i hans værksted.

Det kommer Noma-succesen ikke til at ændre ved, understreger Jonas Edvard.

“Man kunne godt industrialisere produktionen, men det er ikke interessant for mig. Det ville være i strid med hele udgangspunktet. Den håndlavede produktion skaber også mere værdi for kunden, som er interesseret i, at lampen har en historie.”