Klar ja-anbefaling fra Teknisk Landsforbund

OK23

Det var en enig hovedbestyrelse, der lørdag mødtes i Teknisk Landsforbund. Anbefalingen er et klart ja til overenskomstaftalerne. De næste uger skal medlemmerne tage stilling.

Gennem de seneste par måneder er der aftalt en række aftaler, og dem skal vi være tilfredse med, mener forbundsformand Jannik Frank Petersen.

”Jeg er meget, meget tilfreds med aftalerne. Forhandlerne har knoklet på for gode resultater – og det er lykkedes. Derfor er jeg også virkelig glad for, at det er en enig hovedbestyrelse, som anbefaler medlemmerne at stemme ja,” siger han.


Afstemningen blandt de berørte medlemmer i Teknisk Landsforbund begynder mandag og løber frem til midten af april.

”Jeg håber virkelig, at medlemmerne gør brug af deres demokratiske ret og stemmer til urafstemningen. Teknisk Landsforbund er et demokratisk fællesskab, hvor alle har mulighed for at få indflydelse på fremtidens arbejdsmarked,” siger Jannik Frank Petersen.


Følg afstemningen

Du kan løbende følge afstemningen, som går i gang mandag, på vores site om ok23