En løsning for alle_Logo2.png

Klart ja til nye overenskomster i kommuner og regioner

TL Nyt Mere end 95% stemte ja til de nye offentlige overenskomster i kommuner og regioner.

Ja tak til reallønsstigninger de kommende tre år.

Og nej tak til konflikt.

Et stort flertal af TL’s offentligt ansatte medlemmer i kommuner og regioner stemte ja til nye overenskomster:

  • 97% stemte ja i kommunerne

  • 94% stemte ja i regionerne

Afstemningen lukkede 3/6 kl. 23.59, og stemmeprocenten blev samlet 75%.

”Det er virkeligt dejligt at så mange medlemmer har stemt. Vi har været gennem historisk hårde forhandlinger, hvor en storkonflikt hele tiden lå og lurede. Fordi vi stod sammen, har vi fået nogle stærke overenskomster, der sikrer reallønnen de kommende tre år,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund.

Overenskomsterne træder i kraft med tilbagevirkende kraft pr. 1. april 2018 og varer til 31. marts 2021.

På statens område er TL’s stemmer kædet sammen med de andre organisationers. Derfor bliver det samlede resultat for staten først meldt ud mandag kl. 15.

Du kan læse om resultatet for staten på tl.dk/ok18, hvor du også kan læse mere om indholdet i alle overenskomsterne.