Lær af usikkerheden
Corona er så voldsom en begivenhed for medarbejdere og virksomheder, at meget af det, der var selvfølgeligt før epidemien, ikke er det længere.
Det skaber en psykisk krise, som vi håndterer forskelligt, men som både medarbejdere og arbejdspladser kan lære af, forklarer Anette Højgaard Jønson, organisationspsykolog og ekstern lektor på masteruddannelsen i organisationspsykologi på RUC:
”Før corona var det for de fleste af os en selvfølge at få opfyldt basale behov som mad, tøj på kroppen og tag over hovedet. Epidemien og dens påvirkning på os – har givet en forskydning af behov, så det før givne får ny værdi. F.eks. behovet for tryghed i ansættelse og gode relationer til kolleger.”
Det er en del af den psykologiske forklaring på, at medarbejdere lige nu kan opleve at værdsætte deres job mere end tidligere, og at der f.eks. på mange arbejdspladser er større samarbejdsvilje og færre konflikter end før corona.
Vores billeder af verden revner
Psykologien har også en mulig forklaring på, at når en katastrofe indtræffer, opstår der revner i vores billede af verden og af os selv. Sådan en katastrofe er coronaen, påpeger Anette Højgaard Jønson:
”En global epidemi er ligesom et terrorangreb eller en massefyring en psykologisk katastrofe, som skaber angst og usikkerhed i os og får vores hidtidige selvbillede og verdensbillede til at krakelere. Derefter opbygger vi et nyt selv- og verdensbillede, men vi gør det på forskellige måder og i forskelligt tempo.”
Nogle medarbejdere vil f.eks. tillægge et gammelkendt job en ny betydning, andre vil tillægge det ny værdi at efteruddanne sig eller at gå efter en ny type job.
I en medarbejdergruppe vil nogle reagere med handlingslammelse eller modstand over for de forandringer, coronaen fører med sig på arbejdspladsen, andre vil straks være med noget nyt og gå foran mod nye mål.
Anette Højgaard Jønsons råd til ledere er at anerkende, at alle disse positioner kan være til stede i organisationen på én gang og lytte til dem og lære af dem, samtidig med at den ny kurs udstikkes:
”Udhold ubehaget ved, at det gamle er krakeleret. Undersøg og anerkend, hvad der var godt ved det gamle, så det bliver klart, hvad vi skal have med i det nye.”
