Tek0122 1305X675px 5

Mænd er 10 år foran

Tema: Lønstatistik 2021 Når det gælder løn er mænd 10 år foran deres kvindelige kolleger, viser Teknisk Landsforbunds lønstatstik.

Tilbage i 2012 tjente et mandligt medlem af Teknisk Landsforbund i gennemsnit 37.281 kroner om måneden.

Det er cirka det samme beløb, som et kvindeligt medlem af Teknisk Landsforbund i gennemsnit tjente sidste år, hvor beløbet for mænd lød på 42.675 kroner om måneden.

På 10 år er der således ikke sket den store ændring i den forskel, der er imellem mænd og kvinders gennemsnitsløn. 

På et år tjente mandlige TL'ere i 2021 således godt 70.000 kroner mere end kvindelige TL'ere.

På tre år svarer det til godt 200.000 kroner - eller prisen på en bybil, når skatten er betalt.

Så stor er forskellen
Gennemsnitsløn for medlemmer af Teknisk Landsforbund fordelt på køn.
 
2012
  • Kvinder: 31.760 kr/md
  • Mænd: 37.281 kr/md
  • Lønforskel = 5.521 kr/md
2021
  • Kvinder: 37.024 kr/md
  • Mænd: 42.675 kr/md
  • Lønforskel = 5.651 kr/md

Kilde: TL Lønstatistik 2012 og 2021.