Mine tre ønsker til en ny regering

Senest om 2,5 måned ved vi, hvem landets næste statsminister bliver.

Det bliver et spændende valg.

Ikke mindst for landets lønmodtagere.

For dem har de seneste år på mange måder været et skridt frem og to tilbage.

Vi har kunnet glæde os over en stærk økonomi

Vi har kunnet glæde os over en lav arbejdsløshed.

Og vi har kunnet glæde os over reallønsstigninger.

Til gengæld har regeringen forsømt at lappe de mange huller i Velfærdsdanmark.

Især tre steder står det rigtig skidt til:

• Vores uddannelser bliver beskåret.

• Vores dagpenge bliver udhulet.

• Og vores arbejdsmiljø lades i stikken.

Massive besparelser på uddannelse

Siden den nuværende regering tiltrådte i 2015 har den gennemført massive besparelser på uddannelsesområdet.

Sammen med Dansk Folkeparti har den besluttet, at landets uddannelser hvert år skal spare 2% på budgettet.

Det lyder måske ikke af alverden, men det kan jeg love dig for, at det er.

På seks år løber besparelserne op i mere end 20 milliarder kroner.

Rigtig mange ansatte på landets erhvervsskoler og erhvervsakademier har modtaget en fyreseddel de seneste år.

Og færre undervisere betyder - uanset hvordan man vender og drejer det - en forringelse af kvaliteten af vores uddannelser.

Jeg håber meget, at vi efter den kommende valg får et politisk flertal, der stopper de ødelæggende 2%-besparelser med det samme.

Vores velfærd bygger på, at vi uddanner de unge mennesker, så de har de bedste forudsætninger for at klare sig på et arbejdsmarked, hvor konkurrencen er knivskarp.

Det gør vi ikke med milliardbesparelser.

Voldsom udhuling af dagpengene

I 1995 fik en tekniker i snit 60 procent af sin løn i dagpenge, hvis hun blev ledig.

I 2015 var tallet 50 procent, og i 2025 vil tallet være helt nede på 45 procent.

Det er en voldsom forringelse, der rammer de ledige hårdt.

I mere end 100 år har vi i Danmark bygget et velfærdssystem op, hvor vi tager hånd om de ledige, mens de er på jagt efter et nyt job.

Vi har accepteret korte opsigelsesvarsler, så virksomheder nemt kan omstille sig.

Vi har været enige om at minimere bureaukratiet, så opsigelser ikke trækkes i langdrag.

Og vi har støttet - og støtter fortsat - et fleksibelt arbejdsmarked, for det øger mobiliteten, og det kommer alle til gode.

Men vi har gjort det ud fra den forudsætning, at der også er et fair sikkerhedsnet, hvis du skulle blive ledig.

Derfor vil vi have stoppet udhulingen af dagpengene.

Vi vil have et trygt og fair dagpengesystem, hvor vi tager ordentligt hånd om vores ledige.

Store besparelser på Arbejdstilsynet

Også når det gælder vores arbejdsmiljø går det den forkerte vej.

De seneste ti år er Arbejdstilsynet blevet beskåret med 180 millioner kroner.

Det har meget alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet.

Mere end 300 tilsynsførende er skåret væk i spareiveren.

Men ikke nok med, at antallet af planlagte tilsynsbesøg på de danske virksomheder falder.

Det bliver også sværere at få Arbejdstilsynet til at komme på besøg, hvis du indgiver en konkret klage over arbejdsmiljøet på din arbejdsplads.

Jeg tror desværre især, der går ud over det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet skal nok rykke ud, hvis nogen mister et ben eller falder ned fra et tag.

Men det psykiske arbejdsmiljø er en mere diffus størrelse, hvor det kan være sværere at prioritere.

Jeg frygter, at de meget store besparelser, vi har set på Arbejdstilsynet, vil ramme dem, der har ondt i det psykiske arbejdsmiljø.

Og derfor har vi igen og igen protesteret over besparelserne.

Også når det gælder mulighederne for at få anerkendt en arbejdsskade, har politikerne ladet stå til.

94 procent af dem, der anmelder en psykisk arbejdsskade, får sagen afvist.

Det er helt urimeligt.

Vi ved også, at tre ud af fire, der anmelder en psykisk arbejdsskade, bliver fyret fra deres arbejdsplads.

De må altså forlade deres arbejdsplads med en fyreseddel i hånden og med en psykisk arbejdsskade, der med al sandsynlighed ikke engang bliver anerkendt.

Er det rimeligt?

Er det bare sådan, det er?

Kan vi være det bekendt som samfund?

Nej, vel kan vi ej.

Stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø ser jeg som den største fare ved vores arbejde i dag.

Derfor er man nødt til at gribe ind fra politisk side.

Arbejdsgiveren har det endelige ansvar for et sundt arbejdsmiljø, men det er politikerne, der tegner stregerne.

Jeg håber, politikerne vil indse – og her kan valgkampen jo være en fin anledning – at der er brug for at stoppe besparelserne på uddannelser, dagpenge og arbejdsmiljø.

Og ellers kan du som vælger minde dem om det.

Hvis ikke før, så i stemmeboksen.

Rigtig god valgkamp!