Morgendagens smarte danske byer
Flere danske kommuner eksperimenterer lige nu med smart city-koncepter. Ifølge flere kilder, som Teknikeren har talt med, lider en del af de danske projekter dog af ’pilotsyge’, hvor projekterne ikke rigtig kommer ud over rampen, bl.a. fordi der er tale om komplekse, tværfaglige løsninger.
”Omstillingen er i gang, men det er ligesom i Tour de France, hvor man bruger transportetaperne til at gøre sig klar til bjergene,” siger Martin Brynskov, lektor i digitalt design og informationsvidenskab på Aarhus Universitet og tidligere formand for en tænketank om fremtidens digitale byer.
Udfordringerne vedrører bl.a. problemer med at indsamle de relevante data, manglende kompetencer i kommunernes organisationer samt manglende standardisering inden for f.eks. trådløse protokoller.
”Selve teknologierne er til stede. Det er bare meget sovs og kartoffel-arbejde med at få dem rullet ud og implementeret. Også fordi det er gået op for mange, hvor bøvlet det er at arbejde med intelligente byer i forhold til f.eks. overvågning, selvkørende biler og cybersecurity,” siger Martin Brynskov, lektor på Aarhus Universitet.
Brikkerne til puslespillet er der
Ifølge Alfred Heller, chefkonsulent i rådgivervirksomheden Niras, eksisterer den smarte by endnu kun på papiret. Men brikkerne til puslespillet findes:
”Vi har alle komponenterne nu. Vi har Internet of Things, der fungerer, cloud-platforme, der fungerer, dataanalyse-software og computerkraft, der fungerer. Men vi mangler at få dem sat sammen til en helhed.”
En vej at gå er ifølge Alfred Heller at etablere deciderede frikommuner eller fribyer, hvor man over ti år ikke bare tester, men også implementerer smart cities-løsninger.
Fem danske smart city-projekter
Træerne beder selv om vand
Aarhus Kommune har siden 2012 arbejdet med smart city-koncepter. Byen har bl.a. etableret et trådløst ”smalt” netværk på tværs af byen – et såkaldt LoRa WAN-netværk – der skal bruges til at opsamle og sammenkoble data fra byens mange sensorer. Et LoRa-netværk har længere transmissionslængde end andre trådløse standarder, hvilket gør det muligt at sende mindre mængder data over afstande på op til otte km. Netværket gør bl.a., at Aarhus’ træer selv kan bede om vand takket være fugtsensorer placeret i jorden. Projektet er pt. på stand by, men forventes at blive rullet ud senere.
Hjælp til parkering og smutveje
København har gang i 25-30 ’smart city’-projekter. Et af dem er bl.a. udviklingen af en parkeringsapp, hvor du kan indtaste en adresse, hvorefter en algoritme ud fra data beregner sandsynligheden for at finde en parkeringsplads i området. Et andet projekt er udvikling af et automatisk trafikstyringssystem, som kan bruges til hurtigere afvikling af trafik før og efter store fodboldkampe.
Fleksibel gadebelysning
I Albertslund tester man brugen af intelligent vej- og gadebelysning. Langs en ni km lang vejstrækning i Hersted Industripark etableres 300 master med LED-gadebelysning. Belysningen skifter afhængigt af vejr og trafikforhold. Om natten, hvor der ikke er trafik dæmpes lysintensiteten til 10-30%. Lyset tændes igen for fuld styrke, hvis sensorerne registrerer en fodgænger, cyklist eller bilist, som kommer ind i området.
Mudderkort i Roskilde
Roskilde Festival udviklede i samarbejde med Niras A/S i 2017 såkaldt ’Mudderkort’, der angav, hvor man som gæst kunne finde de tørreste steder til ens telt. Via højdekurver og GIS-teknologi angives de ’blue spots’, hvor vandet ville flyde hen i tilfælde af meget regn.
3D-biograf i Vejle
I Vejle skal virtual reality og 3D-modeller gøre byplanlægningen mere levende. Byen er tegnet op i 3D, og man har som den første by i Danmark investeret i en 3D-biograf med tre skrå skærme, hvor man via 3D-briller kan se byen i 3D. Håbet er, at de tredimensionelle modeller kan gøre byplanlægningen og byudviklingen lettere at forholde sig til for byens borgere.
