Når­ kollegaen er en­ robot

Da Peter Kondrup som relativt nyuddannet produktionsteknolog fik job på formværkstedet i den fynske robotvirksomhed Odico, mødte han for første gang robotter i den virkelige verden. Faktisk er der på arbejdspladsen flere robotter end medarbejdere af kød og blod, og det var en omvæltning – men en kærkommen én, forklarer han:

”Jeg havde faktisk aldrig set en robot før, men jeg er hurtigt blevet vild med at arbejde med dem. Jeg kan få dem til at udføre meget præcise arbejdsprocesser og spare vores kunder for tid og slidsomme arbejdsprocesser. Det taler til mit ret store effektiviseringsgen,” siger han med et smil.

Hjælper industrien og byggepladserne

Odico er en børsnoteret tech-virksomhed, som udvikler og sælger robotter og software til robotter, der kan effektivisere arbejdsprocesser i byggeri og industri. F.eks. har virksomheden udviklet en flise­skære-robot, som kan køres ud på byggepladsen og aflaste brolæggeren. Virksomhedens andet ’ben’ er produktion af forme til især industri og byggeri, som behøver forme med helt særlige mål til f.eks. at støbe beton i. Blandt kunderne er også f.eks. designere, keramikere og teatre, som værkstedet forsyner med forme eller kulisser, som enten skæres ud i flamingo eller fræses i træ, voks eller plast.

Løsningen af disse specialopgaver er i udstrakt grad lagt i armene på robotter eller udføres af digitalt drevne maskiner, og pasning af robotter og ­maskiner udføres af værkstedets seks medarbejdere inklusive leder – med Peter Kondrup som den dagligt praktisk ansvarlige.

”En stor del af min dag går med programmering af robotter og maskiner og at sparre med og svare på spørgsmål fra kollegaer. Sådan kan jeg rigtig godt lide det. Jeg nyder at bruge både mine hænder og mit hoved, og det giver mig arbejdsglæde, når jeg både lærer noget og hjælper nogen samtidig.”

Inden for i robotland

Virksomheden har til huse i havneområdet i Odense i et tidligere elværk, som engang rummede enorme dieselgeneratorer. I dag er de afløst af robotarme, der minder om små kraner og peger i alle retninger, når de ikke er i gang med en opgave. Inde i formværkstedet ’hilser’ vi på flere af de robotter, som er centrale i produktionen: fræse­robotter, robotdrevet glødetrådsskæring og robotter med klinger og kædesav, der bearbejder træ. Det muliggør hurtig produktion af støbeforme med komplekse, krumme former.

På gulvet står et mindre bjerg af store hvide ­flamingoblokke, som robotter skal ’gnave i’, indtil de har præcis den form, kunderne har bestilt. Lidt længere inde i hallen står nogle af de færdige produkter: meterlange støbeforme i flamingo skinner gråt. ­Kunden har bestilt dem med en overfladebehandling, der gør flamingo-formene mere robuste, så der kan støbes i dem mange gange. På en væg hænger en rigt udsmykket kulisse fra en tidligere leverance til Det Kongelige Teater.

Hver opgave er ny

I nærheden kører en af værkstedets tre CNC-­maskiner, der fræser ’på kommando’: Peter Kondrup og hans kollegaer forprogrammerer med kundens 3D, og fra et display foran maskinen, kan Peter Kondrup løbende optimere fræsningen.

I dag skal Peter Kondrup og hans ­kollegaer samle en form ud af fire stykker voks, som i CNC-maskinen er fræset i den ønskede form. Det har værkstedet ikke prøvet før, så der bliver møde om sagen ved tavlen i den ene ende af ­hallen, og kollegaer fra udviklingsafdelingen er med.

“Hver opgave er ny, og vi kaster os lidt hovedkulds ud i det. For én som mig, der elsker ud­­fordringer og keder mig ved for mange rutiner, er det her job derfor det rene slaraffenland.”

Nej tak til chefjob

Peters jobfunktion har heller ikke været statisk i løbet af de 18 måneder, han har været ansat: Odico søgte egentlig en industritekniker, der kunne arbejde med CNC-maskiner, og den ­er­faring havde Peter Kondrup fra sin ­første uddannelse og job som maskinsnedker. Sammen med ansøgningen sendte han sine karakterer fra produktionsteknolog-uddannelsen: et enkelt 10-tal og ellers lutter 12-taller. Det affødte straks en jobsamtale.

Han fik jobbet og titel af produktionskoordinator og blev få måneder senere forfremmet til produktionsansvarlig for formværkstedet – et job hvor han pludselig stod med ansvar for store ordrer, kundekontakt og medarbejderpleje. Da han samtidig var ansvarlig for den daglige drift af robotter og maskinpark samt var en efterspurgt rådgiver for kollegaerne, fik han for travlt.

“Jeg indså også, at jeg mere er en Georg Gearløs end den store leder. Jeg ville ønske, at medarbejderne løste interne problemer selv frem for at gå til mig. Så jeg gik til min chef, som lyttede og ansatte en ny kollega i skjorte til at tage sig af det administrative, og jeg har stadig kundekontakt og projektansvar, hvilket er perfekt for mig.”

Peter Kondrup samarbejder også tæt med den afdeling i virksomheden, som udvikler robotter. Aktuelt er han med til at teste en prototype, der kan skære i træ. For enden af ’armen’ har robotten en sav, hævet over et langt bræt.

Slapper af med hård rock

Det er både rart og ’lidt heftigt’, at der aldrig er to arbejdsopgaver, som er ens, forklarer han. Men heldigvis er han rolig af natur og stresser kun, hvis han skal hente sine to døtre på fire og syv år, og tiden løber. Og det sker sjældent, for arbejdspladsen har fleksibel arbejdstid.

Er der alligevel lidt pres på i hovedet, går Peter Kondrup hjem og spiller hård rock. Han spiller guitar og har tidligere optrådt mange gange med det danske metalband ”Saturnus”.

“Det giver mig på en måske lidt bagvendt måde ro i hovedet at spille høj og vred musik,” griner han.

En anden fritidssyssel er mere direkte i tråd med jobbet: Hvis en del på døtrenes legetøj går itu, sætter han sin 3D-printer til at printe en ny del, og han har også printet knager til hjemmet.

“Det er sjovt at tegne og igangsætte 3D-print og en time senere stå med noget, jeg selv har designet, og at afprøve, hvad materialer kan,” siger han.

En tredje hobby er at finde fejl i tekster. På 11. år læser han i fritiden korrektur for et forlag og elsker at opdage en faktuel fejl i en lærebog. Han nyder også fejlfinding i arbejdet med robotter og andre maskiner på formværkstedet:

“Jeg har både en indre opfinder og en indre fejlfinder. De får begge plads både i min fritid og i det her job.”