Niels Peter Kjeldsen: "TL skal være med til at højne arbejdsmiljøet"
Hvorfor stiller du op?
Jeg stiller op for at være med til den transformation, som jeg var med til at sætte i gang på kongressen.
Hvad er dine politiske mærkesager?
Uddannelse & efteruddannelse samt arbejdsmiljø. TL skal være den, der stiller krav til skolerne om at have det rigtige på hylderne i en så høj kvalitet som muligt. TL skal være med til at højne arbejdsmiljøet og videreudbygge arbejdsmiljøloven.
Hvorfor skal medlemmerne vælge dig som næstformand?
De skal vælge mig, fordi jeg vil stå på mål for dem for at få det bedste ud af TL.
Dette ud fra min baggrund som TL-aktiv i 26 år. I godt 18 af dem har jeg stået i spidsen for det faglige netværk (landsudvalg / aktivitetsudvalg) produktionsteknologerne, af ældre titler Kvalitets og måletekniker samt maskinteknikere. De seneste 10 år i TL Fyns bestyrelse og som suppleant til HB. Hvor jeg har besiddet poster i LO-sektionerne på Fyn, uddannelsesudvalg på EAL samt HF/VUC og AOF.
Blå bog
- Jeg er 52 år, gift med Lykke og har to ”børn” på 18 & 21 år.
- Til daglig bruger jeg min Kvalitets & Måletekniker uddannelse i udviklingsafdelingen hos Meneta advanced shims technology i Odense.
- I laboratoriet arbejder jeg med prøvning af nye materialer (stål og gummi typer), udgivelse af materialedatablade og dokumentation til kunder. Jeg bistår QA afdelingen typisk ved reklamationer eller spøgelser fra kunder om materialefunktion m.m.
- I vores test- og udviklingsområde er jeg arbejdsmiljørepræsentant.
Niels Peter Kjeldsen
Valg i TL’s nye regioner
- På kongressen den 24. oktober 2020 blev der vedtaget en ny politisk struktur for TL.
- Det betyder, at de ni nuværende lokalafdelinger bliver nedlagt 31. december 2020. I stedet vil der pr. 1. januar 2021 blive oprettet fem regioner.
- I hver af regionerne skal der vælges formand, næstformand, bestyrelse og delegerede.
- Valgene finder sted 30. november 2020. Dog ikke i TL Nordjylland, der er lukket ned pga. corona.
De fem TL-regioner
De fem regioner i TL følger den geografiske struktur for de fem danske regioner.
TL-regionerne hedder:
- TL Nordjylland
- TL Midtjylland
- TL Syddanmark
- TL Sjælland
- TL Hovedstaden og Bornholm