Nomade på arbejdspladsen: Er du klar til at give afkald på dit skrivebord?

Det er ikke sikkert, at du har dit eget skrivebord på fremtidens arbejdsplads. Faktisk er det ikke engang sikkert, at du får lov at møde ind. Hjemmearbejde er flyttet permanent ind i vores arbejdsliv, og dét kommer med en pris.

Er du omstillingsparat, og trives du i for­andring? Det lyder måske som taget ud af et jobopslag og som noget, man pr. automatisk ­svarer ja til. Lidt forandring skader jo ikke.

Men i de seneste par år har arbejdslivet været under stor forandring. Med nedlukningen af ­landet flyttede en hidtil ukendt beboer ind i vores private hjem. Hjemmekontoret.

I dag har mange arbejdspladser udarbejdet politikker for hjemmearbejde, mens nogle sågar har taget skridtet videre og givet afkald på ­kontorpladser i et forsøg på at imødekomme nye måder at arbejde.

Således viser en undersøgelse, foretaget af ­Teknikeren blandt medlemmer af Teknisk Landsforbund, at 52% i dag har regler for hjemmearbejde på deres arbejdsplads, mens hele 78% nogle gange arbejder hjemmefra. 68% af de adspurgte arbejder desuden mere hjemmefra i dag sammenlignet med tiden før corona-pandemien.

Det tvinger os til for alvor at tage stilling til vores omstillingsparathed og evne til at rumme forandring. Det forklarer Christine Ipsen, der er lektor ved DTU Management og har forsket i effekterne af hjemmearbejde under corona.

“I slipstrømmen på nedlukningen ser vi, at medarbejdere ønsker at have 1-2 dage hver uge, hvor de kan arbejde hjemmefra. Og når hovedparten af os begynder at arbejde mere hjemmefra, så er det ikke givet, at man har en fast plads, når man så møder ind,” siger hun.

Kontoret bliver mindre

Det skyldes ikke mindst, at både økonomiske og miljømæssige hensyn får flere arbejdsgivere til at nedskalere de fysiske rammer. Kontoret bliver simpelthen mindre, hvorfor vi skal vænne sig til at måtte booke en plads, inden vi møder op på arbejdspladsen.

Og dér ligger en udfordring, mener Christine Ipsen.

“På den ene side kan man jo godt ønske sig muligheden for at arbejde mere hjemmefra, mens man på den anden side har en forventning om at kunne komme og gå, som det passer én, og at arbejdspladsen derfor skal stille de samme faciliteter til rådighed som hidtil,” siger hun og fortsætter:

“Men der må man være indstillet på, at der kan komme et modsvar. Det kan være, at man ikke har en fast plads, eller det kan være, at man ikke kan få lov at møde ind om mandagen, som man ellers ønsker, og derfor må sidde hjemme.”

Hybridarbejde

Ifølge Peter Holdt Christensen, der er ph.d. og lektor ved Copenhagen Business School, er der i de situationer tale om det, man kalder hybridarbejde. Altså hvor arbejdet møder privatlivet i nye konstellationer.

Og selvom det langt fra er et nyt fænomen, så har corona-pandemien for alvor skubbet på udbredelsen af det. Det medfører, mener han, et nødvendigt fokus på implementeringen ude på arbejdspladserne.

“Vi ser voldsomme udfordringer med håndteringen af det. Det skyldes ikke mindst, at der er sket en ­kraftig individualisering og kommet et stort fokus på, hvordan den enkelte fungerer i et arbejdsmiljø. Folk har simpelthen meget forskellige forventninger til, hvordan det skal foregå,” siger han.

Han slår fast, at det er vigtigt ikke at lade som ingenting, men i stedet se udfordringerne i øjnene og finde balancen i de vigtigste hensyn. Herunder hensynet til, at enkelte kan opleve at lide afsavn til det kollegiale fællesskab.

Ifølge Teknikerens undersøgelse svarer knap 55%, at de oplever det som en ulempe ved hjemme­arbejde, at det sociale netværk med kolleger og chefer bliver svækket.

Et rotationsprincip

Derfor er der også, ifølge Peter Holdt Christensen, tre væsentlige hensyn, man skal have for øje. Fokus på individets trivsel, hvordan opgaverne løses bedst og – ikke mindst – fællesskabet på arbejdspladsen.

“Alle tre elementer skal indstilles i samme retning, og gøres det ordentligt, så kan det faktisk godt føre til gode resultater. Forskning peger på, at det ikke har en negativ effekt, overordnet set, hvis vi arbejder hjemmefra op til 2,5 dage i gennemsnit,” siger han.

Det stemmer overens med Tek­nikerens undersøgelse, hvor 32% svarer, at de ønsker 2 ugentlige hjemmearbejdsdage, mens 12% ønsker at arbejde hjemmefra alle ugens dage. Omvendt er det kun under 1 procent, der ønsker én månedlig dag på hjemmekontoret.

At det forholder sig sådan, ­kommer ikke bag på Christine Ipsen. Hun fremhæver en løsningsmodel, hvor arbejdspladser indfører hjemmearbejde efter et rotationsprincip. Her skiftes medarbejderne til at have 2-3 uger på kontoret efterfulgt af uger med hjemmearbejde.

“På den måde får man mange af de gode ting ved hjemmearbejde, som medarbejderne efterspørger, og hvis man så taber pusten og bliver mindre effektiv eller kommer til at savne fællesskabet, så tager man ind igen og får alt det, man har savnet,” siger hun.

Så når du fremover møder ind, og der ikke længere står et skrivebord med dit navn på, så er det blot ­forandring. Og så er det godt at være omstillingsparat.