Jan Moes5 HIGH RJM
"Stemningen på arbejds­pladsen er blevet mere ansvarlig," siger Jan Moos, tilbudsberenger hos MT Højgaard.

"Nu bliver jeg her"

Tema: Coronarefleksioner Tilbudsberegner Jan Moos er blevet bekræftet i, at han valgte rigtigt, da han sagde ja til jobbet hos MT Højgaard. Corona har øget arbejdsglæden og samarbejdet, føler han.

"Der er mangel på tilbudsberegnere, og selv under coronaen har jeg fået flere jobtilbud, så jeg har ikke frygtet for mit eget job overhovedet, men jeg har fundet ud af, at jobskifte ikke er interessant for mig.

Jeg ved, hvad jeg har og er blevet bekræftet i, at jeg traf et rigtigt valg, da jeg fik mit nuværende job i et stort firma efter at have arbejdet i små håndværkerfirmaer, som er ramt hårdt i den her krise.

Jeg har arbejdet hjemmefra under coronaen og aftalt med min chef, at det kan jeg fortsætte med at gøre en dag om ugen, og det passer mig godt, at jeg dermed ikke skal køre ind til firmaet om fredagen.

Stemningen på arbejds­pladsen er blevet mere ansvarlig. ­Alvoren ved corona får os alle til at ­træde lidt tilbage og lytte og tale ­venligere med hinanden og i mindre grad holde på sin ret. Det er tankevækkende, og alt i alt er jeg blevet endnu gladere for mit job."

 

Jan Moos

  • Tilbudsberegner hos MT Højgaard
  • Uddannet murer
  • 49 år.
  • Bor i Fårevejle