Nu kan ledige holde samtaler digitalt

Dagpenge På grund af corona bliver det nu muligt for ledige at afholde samtaler med a-kassen og jobcentret digitalt.

Vi skal mødes med færre mennesker for at holde smitten med corona nede.

Derfor indføres der nu midlertidigt mulighed for at ledige kan afholde samtaler med a-kassen og jobcentret digitalt eller telefonisk.

Det sker ved en bekendtgørelse, der træder i kraft den 19. december og indtil videre løber frem til den 16. januar 2022.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Teknikernes A-kasse via Medlemsportalen eller på telefon 8675 4650