FHO.BARSEL.BORDING07
Fra tirsdag den 2. august træder en ny barselslov i kraft.

Nu træder den nye barselslov i kraft: Det betyder det for dig

Barsel Den nye barselslov er nu trådt i kraft. Det betyder, at alle forældre til børn født fra tirsdag den 2. august vil høre under de nye vilkår. Læs mere om de nye regler her.

Der har været talt om det længe, men nu er det langt om længe en realitet. Den nye barselslov.

Loven, der ikke bare rydder op i barselsreglerne, men officielt ligestiller barslen mellem mor og far ved at sikre retten til 11 ugers øremærket barsel og 13 uger, der kan overføres til den anden part.

I praksis betyder det, at far og en eventuelt medmor nu kan holde mindst 11 ugers barsel. 11 uger, der bortfalder, såfremt de ikke afholdes.

Den samlede mængde barsel for mor og far - i alt 48 uger - forbliver den samme, og den gravide har stadig ret til 4 ugers barsel inden fødslen, som ikke medregnes i de 48 uger.

Er du forvirret over, hvordan de nye regler er, så kan du finde svar på det meste på vores side om barsel, hvor vi har samlet det hele.

Finder du ikke svar på lige netop dit spørgsmål, så kontakt Teknisk Landsforbund, der sidder klar til at hjælpe dig.

Bemærk også, at der kan være særlige barselsaftaler i din overenskomst, som kan være relevante for dig. Er du i tvivl om det, er du naturligvis også velkommen til at kontakte Teknisk Landsforbund.

Planlæg din barsel

Med barselsplanlæggeren fra Borger kan du selv lege med fordelingen af jeres orlovsuger og få et overblik over vigtige datoer. Prøv det her.

"Det har været en kæmpe gave for mig at gå hjemme med mit barn"

Søren Gram er en af de fædre, der havde mulighed for at holde tre måneders barsel med sin datter Josefine, inden de nye regler trådte i kraft. Hør ham fortælle, hvad det har betydet for ham og barnet: