Ny hjælpepakke forlænger igen dagpengeperioden

Dagpenge En ny hjælpepakke sætter dagpengeuret yderligere i stå for ledige. Frem til april i år bruger ledige ikke af deres dagpengeperiode.

Dagens hjælpepakke målrettet selvstændige indeholder også hjælp til ledige og studerende.

Bl.a. vil ledige frem til og med april i år ikke bruge af deres dagpengeret og studerendes udvidede SU-lånemuligheder forlænges.

Regeringens hjælpepakke, der nu skal behandles i Folketinget, får støtte af Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet.

Det betyder aftalen for ledige og studerende:

  • Suspensionen i dagpengeforbruget fortsætter til og med april måned 2021 og bliver derfor ikke talt med i den lediges dagpengeanciennitet.
  • Muligheden for at tage en uddannelse på 110 procent dagpenge til brancher med mangel på arbejdskraft forlænges til at gælde i hele 2022.
  • Den midlertidige ret til sygedagpenge og suspensionen af 225-timersreglen forlænges til og med 30. april 2020.
  • De udvidede SU-lånemuligheder forlænges med to måneder.

Læs Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse om aftalen.