Ny uddannelse i kvalitet og måleteknik
Erhvervsakademi Aarhus bliver det første erhvervsakademi, som udbyder den nye uddannelse i måleteknologi. Første fag i uddannelsen har opstart 31. oktober.
Uddannelsen er på deltid og giver viden og kompetencer til at arbejde med måleteknik, kalibrering og kvalitetssikring.
Teknisk Landsforbund har i samarbejde med DI i flere år arbejdet for at genoplive den gamle ’Kvalitets og måletekniker’-uddannelse, som blev nedlagt i 2000.
"Vi har hørt fra virksomheder, at det er en faglig profil, der mangler. Og vi har oplevet en meget stor interesse for uddannelsen især blandt vores proces- og produktionsteknologer," fortæller Birgitte Grum-Schwensen, uddannelsespolitisk konsulent i Teknisk Landsforbund
Hun understreger, at den nye uddannelse også henvender sig til faglærte, med erfaring på området.
Du kan læse mere om uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus' hjemmeside:
Akademiuddannelse i Kvalitet- og Måleteknik
Tilmelding sker via bygovenpaa.dk
"Vi har oplevet stor interesse især blandt proces- og produktionsteknologer for den nye uddannelse i kvalitet- og måleteknik," siger Birgitte Grum-Schwensen, uddannelsespolitisk konsulent i Teknisk Landsforbund.