Nyt IoT-laboratorium i Skanderborg

Hvilken trådløs forbindelse skal man sende sine data over? Hvilken type sensor er bedst? Og hvordan får man egentlig sensor og de andre enheder til at tale sammen?

Spørgsmålene er mange og mulighederne ligeså, når det kommer til at designe ’Internet of Things’-løsninger. Uanset om der er tale om en trådløs varmemåler, der kan sende forbrugsdata over nettet eller en vibrationssensor, der overvåger gearkassen i en vindmølle.

Derfor har ingeniør- og udviklingshuset DIS (Dansk IngeniørService) bygget sit eget ’Industri 4.0’-laboratorium i Stilling uden for Skanderborg.

Her kan både DIS’s egne ingeniører og virksomhedens kunder teste forskellige robotløsninger og opbygge prototyper på trådløse løsninger – men de kan også blive klogere på, hvad forskellen egentlig er på to konkurrerende trådløse protokoller som SigFox og ZigBee.

”Helt lavpraktisk hænger der også nogle analoge papirplancher med oversigter over trådløse teknologier og protokoller. Nogle af vores kunder har nemlig ikke altid helt styr på, hvad rækkevidden og båndbredden egentlig er for de her forskellige trådløse protokoller,” forklarer Nik Grewy Jensen, Industri 4.0-ingeniør hos DIS.

To verdener smelter sammen
Industri 4.0 er en tysk betegnelse for den udvikling, hvor industrien og industriens processer bliver mere digitale og flere enheder kommer på nettet, såkaldt Internet of Things (IoT).

Den digitale og den fysiske verden smelter sammen, og det giver anledning til nye udfordringer hos virksomhederne.

”Teknologierne er sådan set til stede, så jeg ser begrebsforvirring som den helt store barriere. Sammen med erkendelsen af, at verden ikke længere er siloopdelt. De produkter, der var 100% mekaniske for ti eller femten år siden, får i dag koblet sensorer og andre enheder på sig, men det betyder også, at man er nødt til at koble den mekaniske udvikling sammen med sofwareudviklingen,” siger Nik Grewy Jensen, der oprindeligt er uddannet produktionsteknolog og ingeniør fra VIA University College i Horsens.