”Øremærk lige meget barsel til far og mor”

Debatindlæg Debatindlæg bragt i Information den 7. december 2020.

Forskning viser, at en tæt og tidlig relation mellem barn og far fremmer barnets udsigter til at klare sig godt senere i livet.

Forskning viser, at en tæt og tidlig relation mellem barn og far fremmer barnets udsigter til at klare sig godt senere i livet.

Danmark kan med en ny og mere enkel barselsordning sikre en mere ligelig fordeling af barslen mellem mænd og kvinder.

Det er på høje tid, for kønsbalancen er stadig helt skæv. I far-mor-og barn-familier tager kvinder i gennemsnit knap 90 procent af barslen, og mænd kun lige over 10 procent.

Som repræsentanter for 11 forskellige organisationer, fagforeninger og tænketanke foreslår vi, at forældrene får lige meget øremærket orlov efter fødslen, og at de nuværende fire typer orlov – graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov – erstattes af to typer orlov: graviditetsorlov til den fødende forælder og forældreorlov til begge forældre umiddelbart efter fødslen.

Med denne model for forældreorlov ligestilles forældrene efter fødslen. Ellers vil fordelingen af barsel mellem fædre og mødre fortsat være meget skæv.

Netop nu arbejder et implementeringsudvalg under Beskæftigelsesministeriet med, hvordan Danmark bedst kan implementere et EU-direktiv, der giver hver forælder ret til minimum to måneders øremærket forældreorlov. De overordnede formål med direktivet er at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet, mindske forskellene i mænd og kvinders indkomst samt tilskynde til en mere ligelig fordeling af omsorgsforpligtelser i familierne.

Den bedste måde, vi kan fremme disse mål her i Danmark, er ved at forenkle vores barselsordning i stedet for at fortsætte med hele fire typer orlov.

Problemet er, at vi ikke fremmer ligestillingen, hvis vi blot lægger øremærket forældreorlov ned over den model, vi har i dag. Mødrene vil fremover være bundet til flere øremærkede barselsuger, end de er i dag. I familier, hvor forældrene bor sammen, vil kvindernes øremærkede del stige fra de nuværende fire måneder til 6,5 måneder.

Kvindernes 6,5 måneder vil i så fald fordele sig på fire ugers graviditetsorlov inden fødslen, samt 14 ugers barselsorlov og ni ugers forældreorlov. Partneren til den gravide får derimod kun to ugers fædreorlov og ni ugers forældreorlov.

Det lyder kompliceret – og det er kompliceret. Og det vil være i direkte modstrid med EU-direktivets formål. For barslen koster kvinder dyrt på arbejdsmarkedet.

Gør som Sverige

Hovedparten af løn- og pensionsefterslæbet mellem kvinder og mænd kan tilskrives det at få børn. Men det går også hårdt ud over mænd og børn. De går glip af den særlige tilknytning, som opstår mellem barnet og den eller de voksne, som går hjemme i barnets første levetid.

Forskning viser, at en tæt og tidlig relation mellem barn og far fremmer barnets udsigter til at klare sig godt senere i livet.

Vi er bekendte med de juridiske bekymringer blandt danske myndigheder om, hvorvidt en større barselsreform kan komme i strid med andre EU-regler. Men andre EU-lande som eksempelvis Sverige har allerede barselsordninger i stil med den, vi foreslår.

Derudover peger Institut for Menneskerettigheder i en ny analyse på, at der ikke er noget juridisk til hinder for, at implementeringen af det nye EU-direktiv sker gennem en reformering af de danske barselsregler, så længe kravene i graviditetsdirektivet, der har til formål at beskytte gravide eller ammende arbejdstagere, overholdes.

Danmark har altså en enestående mulighed for at gennemføre en reform af barselsreglerne, som både fremmer ligestillingen og sikrer mere selvbestemmelse i familierne. Det håber vi, at regeringen vil tage med i sine overvejelser.

Soloforældre og regnbuefamilier

Det er langt fra alle familier, der passer ind i den traditionelle far-mor-og-barn-model. Det gør det endnu mere mærkværdigt at have barselsregler, der øremærker langt mere orlov til mor end til far. Orlovsreglerne bør i det hele taget tage hensyn til de behov, som soloforældre og regnbuefamilier har.

Soloforælderen bør kunne disponere over den samlede mængde orlov for to forældre, så barnet kan få samme mængde omsorg hjemme som andre børn.

Barselsreglerne skal også fungere bedre for regnbuefamilier end i dag. To forældre af samme køn har ifølge EU-direktivet samme krav på øremærket barsel som forældrene i en far-mor-og-barn-familie. Til gengæld siger EU-direktivet intet om familier med flere end to forældre. Men det kan vi sagtens gøre i Danmark.

I en familie med flere end to forældre – for eksempel to lesbiske mødre, der får barn med en mandlig ven – bør man overveje at give de to juridiske forældre mulighed for at dele barsel med den tredje forælder.

Også regnbuefamilier med netop to forældre kan i dag komme ud for, at de nuværende danske barselsregler ikke fungerer. I en familie med to fædre kan barslen slet ikke deles under de nuværende danske regler.

I en familie med to mødre vil medmoren normalt få barsel som manden i en far-mor-og-barn-konstellation. Det gælder dog ikke, hvis mødrene har fået foretaget hjemmeinsemination eller dobbeltdonation i udlandet. Dobbeltdonation betyder, at et par modtager både æg og sæd fra donorer, som befrugtes i et reagensglas og sættes op i kvindens livmor.

I helt særlige situationer er der brug for regler, som tillader at overføre den ellers øremærkede barsel. Det kan for eksempel være i familier, hvor en af forældrene er ramt af sygdom, hvor den ene forælder lider af misbrug, eller hvor en forælder mangler forældrekompetencer som følge af udviklingshæmning.

Der er behov for fleksibilitet, også for de familier, der ikke ligner dem, der eksisterede, da retten til barsel oprindeligt blev indført.

Gode erfaringer fra Norden

Island, Sverige og Norge har allerede øremærket barsel på to måneder eller mere til hver forælder. Faktisk udvider Island næste år øremærkningen til fem måneder til hver forælder og to måneder til deling.

Erfaringerne fra Island, Sverige og Norge viser, at de fleste fædre tager den øremærkede barsel. Det samme vil formentlig ske i Danmark: I en helt ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder svarer otte ud af ti fædre, at de ville have afholdt øremærket barsel, hvis det var muligt efter deres yngste barns fødsel.

Og i en undersøgelse fra Forum for Mænds Sundhed i 2019 svarede 73 procent af vordende fædre, at de er indstillet på at benytte sig af to måneders øremærket barselsorlov specielt til fædre.

I Island og Sverige tager mænd omkring 30 procent af barslen, mens Norge ligger på cirka 20 procent. Danmark og Finland ligger i bunden, men den finske regering har i kølvandet på EU’s nye direktiv besluttet sig for at gøre noget ved problemet ved at øremærke mere end tre måneder til hver forælder. Den finske social- og sundhedsminister understreger, at soloforældres og regnbuefamiliers behov også vil blive inddraget i den kommende barselsreform.

For at sikre reel ligestilling skal man også sikre bedre økonomi under barsel, og der skal ske en kulturændring. Men det første vigtige skridt er en ændring af lovgivningen. Her kan Danmark med fordel hente inspiration i de andre nordiske lande, når vi skal beslutte vores fremtidige barselsrettigheder, som senest skal træde i kraft i 2022.

Medunderskrivere på debatindlægget

Jannik Frank Petersen, formand i Teknisk Landsforbund
Henriette Laursen, direktør i KVINFO
Camilla Gregersen, formand i DM
Henning Thiesen, formand i DJØF
Per Michael Jespersen, direktør i Cevea
Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder
Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark
Lise Johansen, direktør i Kvinderådet
Helena Gleesborg Hansen, forkvinde i Dansk Kvindesamfund
Henriette Højberg, direktør i DareGender
Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed