SIden 11. marts har forskningstekniker Thomas Hedegaard arbejdet hjemme fra dette skrivebord. Tiden går med tutorials og så har han meldt sig som frivillig ambulanceredder.
På arbejde i karantæneland
Corona
Det meste af Danmark er lukket ned, og vi må alle finde nye måder at arbejde og studere på. Teknikeren har talt med fem TL’ere for at høre, hvad coronakrisen betyder for jeres arbejds- og studieliv.
Brian Kristensen, 47 år, teatertekniker og produktionsleder på Det Lille Teater, København
Jeg arbejder på et teater for børn med plads til 90 publikummer. Vi begyndte allerede at få aflysninger før forbuddet mod at samles flere end 100 personer. Da statsministeren anbefalede folk at arbejde hjemme, lukkede teatret ned. Skuespillerne blev sendt hjem, og vi fastansatte fik besked på at begrænse vores færden på teatret.
Jeg sidder hjemme og arbejder i stuen. Jeg kigger bl.a. på en produktions- og prøveplan, der skal bruges til august, hvor jeg skal have alle brikker til at falde på plads. Vi skal også have fundet en løsning på, hvad situationen vil betyde for det marionetteater, som vi plejer at afvikle om sommeren i Kongens Have. Normalt skal vi levere to nye opsætninger i sæsonen, men som det ser ud, er det ikke sikkert, at vi kan nå det.
Ikke en coronaferie
Min chef har sagt, at vi så vidt muligt skal afvikle afspadsering og afholde restferie. Jeg har heldigvis en del afspadsering, som jeg nu kan få bugt med.
Min kone arbejder som freelance jordemoder i Norge til daglig, så hun er også hjemme nu. Det samme er vores to drenge på 9 og 14 år. Vi forsøger at få noget struktur på dagen. Der må ikke gå coronaferie i den. Ham på 14 laver sine skoleopgaver på værelset, mens den lille sidder ved siden af mig.
Vi har aftalt, at drengene senest skal gå i gang med skolearbejdet klokken 10, og at der skal arbejdes mellem 10 og 13.
Morten Topholm, 50 år, projektkoordinator, CS Electric A/S, Esbjerg
Jeg har en koordinerende og tværfaglig rolle på min arbejdsplads, hvor vi beskæftiger os med el-, automations-, robot- og datateknologi.
Der er mange opgaver, som jeg kan lave herhjemme, så det gør jeg lige nu. Jeg har bevidst valgt at arbejde med en opgave, hvor jeg skal kigge på nye tilbudsformater. Det kræver koncentration, så det er bedst at sidde et sted, hvor jeg ikke bliver afbrudt.
Møder også ind på kontoret
Jeg møder ind på kontoret i det omfang, hvor jeg synes, det er nødvendigt for at få den kollegiale sparring.
Vi holder stadig produktionen i gang, så nogle af mine kolleger, for eksempel tavlebyggere og elektrikere, går rundt på værkstedet. De fleste arbejder hjemmefra, så gangene er ret tomme.
Når vi bevæger os rundt derinde, læner vi os op ad myndighedernes anbefalinger med at holde afstand og spritte af og så videre. Vi holder briefinger på værkstedet, hvor vi kan stå med god afstand til hinanden.
Thomas Hedegaard, 45 år, forskningstekniker, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Jeg er offentligt ansat, så jeg har arbejdet hjemme siden 11. marts, hvor statsministeren varslede, at hun ville lukke de offentlige arbejdspladser. Om torsdagen var jeg dog lige kort inde for at hente en licens til mit tegneprogram, så jeg kan bruge programmet offline hjemmefra. Jeg kunne kun få fat i licensen inde på arbejdet.
Bruger tid på tutorials
90 procent af min normale arbejdsdag foregår ikke foran en computer. Jeg samarbejder for eksempel med et forskerteam, der er i gang med at udvikle en kvantecomputer. Det er grundforskning, så det er bl.a. noget med at lave tekniske opstillinger og tegne nye instrumenter i Inventor. Inden det hele lukkede ned, var jeg i gang med at lave en adgangssluse til et renrum og en akustisk isolering af et måleinstrument, som kan måle atomer. Det er ikke noget, man kan lave hjemmefra, og jeg er også færdig med at lave de opgaver, som var mulige at lave herhjemme. Derfor er jeg gået i gang med tage nogle tutorials, hvor jeg arbejder med dele af mit tegneprogram, som jeg ikke bruger så tit.
Har meldt sig som frivillig
Min kone og børn er også hjemme. Vi synes, det er vigtigt at opretholde en nogenlunde normal hverdag. Vi står op klokken 8, og så har ungernes lærere lavet en ugeplan med de ting, der skal nås. Min kone og jeg gør det så godt, som vi kan, men vi holder også fast i, at vi ikke kan performe på samme måde som lærerne.
Klokken 12 spiser vi frokost, og børnene har fri klokken 13.30, så kan de lave, hvad de vil. Men der er skal være arbejdsro til klokken 15.30.
Jeg er tidligere soldat, hvor jeg har været i noget, der hedder sanitetstransportenheden. Det svarer til en slags ambulanceredder. Forleden meldte forsvarsministeren ud, at man godt måtte melde sig som frivillig til hjælp i sundhedsvæsenet under coronakrisen, hvis man havde sådan en baggrund. Jeg spurgte min chef, om det var i orden, hvis jeg meldte mig, og det har jeg fået lov til.
Kathrine Theilgaard Byberg Jensen, 26 år, studerer til byggekoordinator, 2. semester, KEA (kæreste med Joachim i baggrunden)
Jeg sad sammen med Joachim og mine forældre, da jeg fik at vide, at skolen blev lukket ned. Jeg havde måske en fornemmelse af, at det snart ville komme, men det var alligevel lidt vildt, at det skete fra den ene dag til den anden.
Lige nu får vi online undervisning via et program, der hedder Microsoft Teams, hvor vi kan holde møder og tale sammen. Vi får også en masse små opgaver, så vi stadig kan være studieaktive. Underviserne gør virkelig, hvad de kan i denne situation.
Mødes online med studiegruppen
Jeg har en studiegruppe, som jeg kommunikerer meget med online, for vi skal både lave en fælles opgave og nogle individuelle opgaver, hvor vi er afhængige af hinanden. Nogle fra gruppen har børn, så det kan nogle gange være en udfordring at holde møderne samtidigt, men vi er gode til at lave mødereferater, så alle kan følge med.
Joachim og jeg forsøger at have så meget struktur i hverdagen, som vi kan. Vi står op omkring klokken 8.30, og så sætter vi os i spisestuen med hver vores computer, hvor der ikke er noget tv. Hvis den ene af os har et møde med studiegruppen, så trækker man ud i køkkenet for ikke at forstyrre den anden.
Jeg tænker over, om jeg senere kan indhente den undervisning, som vi ikke får nu, og om kravene til sommerens eksamener bliver sænket og den slags. Det er lidt surrealistisk.
Joachim Pedersen, 28 år, studerer til bygningskonstruktør, 5. semester, KEA (kæreste med Kathrine)
Skolen er lukket, og den fysiske undervisning er suspenderet. Lærerne er ved at finde ud af, hvordan undervisningen skal fortsætte på intranettet.
I forhold til undervisningen betyder nedlukningen ikke så meget for mig, for jeg skal alligevel i gang med et renoveringsprojekt, hvor jeg skal arbejde med indvendig efterisolering.
Jeg skal se på, hvordan jeg kan energioptimere en bygning, men den bygning er tilfældigvis min skole. Jeg skal have taget nogle billeder af skolen, og så skal jeg også hente nogle bøger, der ligger derhenne. Derfor har jeg en aftale med pedelen, hvor jeg skal komme på et bestemt tidspunkt. Så låser han mig ind i de lokaler, hvor jeg skal til. Jeg har omkring 12 minutter til at gøre det, jeg skal.
Undervisning på nettet
Jeg er ikke så bekymret for selve opgaven, for jeg er langt henne i uddannelsen, og jeg har lavet mange opgaver før.
Det er selvfølgelig lidt en udfordring, at jeg ikke har fået så meget undervisning i energioptimering, men så lærer jeg virkelig at være studerende.
Jeg ved, at skolen gør, hvad den kan for at flytte undervisningen og vejledningen over på intranettet, og jeg har også allerede haft Skypemøder med to af mine lærere.
Jeg tænker dog lidt på, hvad situationen kommer til at betyde generelt for min uddannelse.
