På besøg hos verdens største solvarmeanlæg

Solen skinner ned over de 12.436 solfangere på Sejling Hede, mens en lille snes TL-medlemmer skuer ud over solvarmeanlægget, der breder sig på et areal svarende til 20 fodboldbaner.

Hedens fugle kvidrer om kap med den intenst kværnende lyd fra industripumperne i den tilstødende teknikbygning, der har travlt med at pumpe vand gennem solfangerne:

“Når vi skal vise anlægget frem, håber vi altid på solskin, så det tager sig pænt ud. Men når der er solskin, så larmer det også, fordi anlægget kører derudaf,” siger maskinmester Per Hvilshøj Christiansen fra Silkeborg Forsyning.

En times tid forinden har han fortalt om Silkeborg Forsynings rejse fra at levere fjernvarme og el ved afbrænding af naturgas og til nu at have investeret omkring 560 mio. kr. i både solvarmeanlægget og røggaskondensering på kraftvarmeværket.

Største anlæg i verden

Ved indvielsen i sommeren 2017 erobrede anlægget titlen som det største i verden, og de 156.694 m2 med solfangere er en vigtig del af Silkeborg Kommunes plan om at være CO2-neutral i 2030.

Anlægget kan dække 20% af det årlige varmebehov i Silkeborg, og under den solrige 2018-sommer leverede solfangerne al kommunens fjernvarme i sommermånederne.

Det handler også om at undgå store prisstigninger for kunderne, for ved udgangen af 2018 bortfaldt det såkaldte grundbeløb – et elproduktionstilskud til gasfyrede kraftvarmeværker.

John F. Nielsen, der er uddannet teknisk tegner, er kørt fra Herning for at få et nærmere kig på solvarmeanlægget:

“Jeg danser folkedans, og vi kører tit i bus til Tyskland, hvor man mange steder ser store marker med solfangere. Så nu tænkte jeg, at chancen var der for at komme ind og se et anlæg og høre om, hvordan det virker. Det er imponerende,” siger John F. Nielsen.

Overskuddet sælges videre

Det er billigt at producere fjernvarme med hjælp fra solen, forklarer Per Hvilshøj Christiansen.

Det kræver naturligvis ingen form for brændsel, og der skal kun en smule el til at drive de pumper, der cirkulerer væsken rundt i rørene, som bugter sig over 24 kilometer gennem solfangerne ude på heden.

Solvarmeanlægget er dog ikke det eneste nye tiltag.

I 2015 installerede Silkeborg Forsyning en ny elkedel, som bruges til nedregulering, når der produceres for meget strøm – typisk fra vindmøller, når det blæser meget.

I stedet for at lukke ned for dele af elproduktionen bliver strømmen solgt billigt videre, og her kan Silkeborg Forsyning på få minutter bringe elkedlen på 30MW i sving og på samme tid hjælpe elnettet med at være i balance og producere billig fjernvarme.

Røggaskølere øger ­virkningsgraden

For Torben Rohde, der er produk­tionsteknolog og bor lidt uden for Silkeborg, vækker tankerne om bæredygtighed genklang.

“Jeg har selv solfangere derhjemme, som jeg har meget stor glæde af. Så det var super interessant både at se, hvordan de arbejder med at få solenergien ud af solfangerne og den energiindvinding, de laver på røggassen også,” siger Torben Rohde.

I en ny tilbygning på 2.500 m2 breder der sig et vidtforgrenet netværk af rør.

Her sænker to røggaskølere temperaturen i den røggas, der kommer ud fra gasturbinerne, fra 68 til 17 grader, og den udvundne energi føres tilbage i fjernvarmesystemet.

Det øger værkets virkningsgrad og mindsker samtidig udledningen af CO2 og NOx’er, fordi den samme mængde fjernvarme kan produceres med mindre naturgas.

Mariann Vestergaard, der er projektassistent, har fulgt byggeriet fra sidelinjen.

“Jeg har kørt forbi, mens de har bygget det, og jeg har selv været med til at installere gasturbiner på mejeriet i Nørre Vium. Så jeg synes, det her var en kæmpe chance for at komme ud at se det. Det er specielt, at så meget af det er baseret på solfangere,” siger Mariann Vestergaard.