Tirpitz1305.jpg
Byggeriet af Tirpitz- bunkeren gik i gang i 1944, men blev aldrig færdiggjort. Ruinerne er i dag en del af museet. Bunkeren er opført i 3,5 meter tykke mure af armeret beton.

På betonekspedition i klitterne

Byggeri Hvordan bygger man et delvist underjordisk museum midt i et vestjysk klitlandskab? Det blev en gruppe TL-medlemmer klogere på under et besøg på Tirpitz-museet i Vestjylland.

Solen er på vej ned bag de omkringliggende klitter, og skumringslys falder ind gennem de store vinduespartier, da museumsdirektør Claus Kjeld Jensen byder en række medlemmer fra Teknisk Landsforbund velkommen til Tirpitz-museet ved Blåvand vest for Esbjerg.

Vi befinder os flere meter under sandet i et byggeri, der ikke er som de fleste. Tirpitz, navngivet efter en tysk kanonbunker fra 2. verdenskrig, hvis ruiner er en del af museet, putter sig mellem klitterne – komplet med marehalm på taget for at falde så lydefrit ind i landskabet som muligt.

Heller ikke museet er som de fleste, under­streger Claus Kjeld Jensen. Eksempelvis er der ingen tekst eller plancher, da al erfaring viser, at kun 4% af informationen læses.

”Vi ville lave et museum til dem, der ikke ­normalt går på museum,” fortæller museumsdirektøren med henvisning til, at undersøgelser viser, at 40% af danskerne ikke går på museum.

 

En bunker fra ­flødeskumsfronten

  • Tirpitz-stillingen er en tysk forsvarsstilling fra 2. verdenskrig bestående af to bunkere.
  • Bunkerne er en del af den såkaldte Atlantvold langs Nordsøens kyster.
  • Tirpitz-bunkerens ydre vægge består af 3,5 meter tyk, stålarmeret beton.
  • Det anslås, at i alt 100.000 danskere var beskæftiget med at bygge bunkere for tyskerne under krigen.
  • Tyskernes besættelse af Danmark blev af tyske soldater kaldt ”Fløde­skumsfronten” pga. de langt bedre vilkår end ved andre fronter i Europa.

tirpitz.dk

’Det rammer lige mig’
Det er nu ikke for at blive klogere på tysk bunker­arkitektur anno 1944 eller komme tæt på museets ravsamling, at TL-medlemmerne denne eftermiddag i bogstaveligste forstand er gået under jorden.

Tirpitz-museet, der åbnede i 2017, udmærker sig ved at være tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Bjarke Ingells tegnestue BIG. Det er ganske spektakulært byggeri i glas, beton og stål, der bl.a. er udstyret med fire svævende betontage, der kun er fysisk forbundet til de ydre vægge – ikke den åbne, indre gård midt i museet.

Inden rundvisningen indviede en projektleder de fremmødte i, hvordan det lykkedes at komme i mål med det 150 mio. kr. dyre byggeri. Det var noget, der fangede TL-medlemmernes opmærksomhed.

”Det har været rigtig spændende. Blandt andet fordi jeg til daglig sidder hos Ingeniørgruppen Varde og tegner tekniske installationer, hvilket også har været en stor udfordring ved dette byggeri, fordi de skulle være skjulte,” lyder det fra Kamilla Juul Larsen, der er nyuddannet teknisk designer.

”Man får helt lyst til at prøve at lave sådan et byggeri her. Simpelthen fordi det er så anderledes med de udfordringer, det har givet. Det rammer lige mig,” supplerer bygningskonstruktør Anders Dahl Hansen, som til dagligt selv arbejder med projektledelse.

Fællesarrangement med Dansk Byggeri
Besøget på Tirpitz havde som noget særligt deltagelse af ­medlemmer fra både Teknisk Landsforbund og arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri.

”Vi er kun fem millioner mennesker i Danmark, så det er ekstremt vigtigt, at vi arbejder i teams. Forskellene mellem arbejdstager og arbejdsgiver bliver mindre og mindre, for alle må yde til det fælles bedste,” siger Michael Mathiesen, regionsformand i Dansk Byggeri.

Efter besøget er det ud i den friske aftenluft igen. Solen er gået ned i horisonten ud over havet, marehalmen vugger i brisen og i et kort, flygtigt øjeblik kan man godt forestille sig, at man befinder os i en tysk kanonbunker i 1944 og ikke et dansk museum anno 2018.