På regnfuldt besøg i huset ved fjorden

Regnen siler ned over de fremmødte TL-medlemmer, da rundvisningen på Fjordenhus i Vejle begynder ude foran Kirk Kapitals nybyggede og 28 meter høje hovedsæde.

“I er faktisk heldige med vejret,” siger vores guide, kunsthistoriker Tanja Toft Rix-Nielsen, for farverne på Fjordenhus’ mursten tager sig allersmukkest ud i våd tilstand,” forklarer hun.

Publikum skutter sig og virker ikke helt overbevist om vejrets velsignelser. Men sandt er det da, at murværket med de 13 forskellige farver uglaserede og tre slags specialglaserede mursten bærer et markant farvespil i sig.

Nederst er de grønne sten dominerende, svarende til fjordvandets kulør, og øverst i buerne bliver der flere himmelblå sten.

Det tog toethalvt år at lære murerne at mure skævt på den helt rigtige måde for at få et organisk udtryk frem i murværket. Derefter gik der yderligere femethalvt år, før Fjordenhus stod færdigt.

Sven Bøje Nielsen er kørt fra Aarhus for at se Fjordenhus for anden gang.

“Det er et utroligt spændende byggeri. Jeg har været i byggebranchen og haft med murere at gøre, og her har man ikke kunnet bruge en murersnor, og alligevel har de fået sådan et fantastisk monument ud af det,” siger Sven Bøje Nielsen.

Kunstner fik frie hænder
Fjordenhus er tegnet af den dansk-­islandske kunstner Olafur Eliasson og blev indviet 9. juni 2018. Han skulle angiveligt bruge to måneder på at beslutte sig for, om han vil løse opgaven med at lave et hovedsæde til Kirk Kapital A/S, der ejes af Kirk Johansen-familien. Det ville han på den betingelse, at han fik frie hænder.

Fjordenhus er bygget op omkring fire overlappende cylindre, der skærer cirkulære og elliptiske grundplaner, buede vinduer og ellipseformede hulrum ud i hinanden.

Hovedsædet rækker både op mod himlen og har fundamentet solidt soppende i fjordvandet. I stueetagen, som er åben for offentligheden, dominerer flere kunstinstallationer af Olafur Eliasson.

Eksempelvis Fjordhvirvel, hvis rustfrie stålspiral snurrer sig nedad mod de besøgende, samt lysinstallationen Undervandsforventning.

Bølgeskvulp, mågeskrig, blæst og lys spiller sammen med det arkitektoniske udtryk. Natur og bygningsværk i forening.

Kirk Kapital har valgt en ikke helt ukontroversiel placering lige dér på havnefronten, hvor vejlenserne tidligere kunne kigge fra byen og direkte ud på Vejlefjordbroen.

Projekttekniker Henriette Jensen bor i Vejle, og besøget har vendt hendes skepsis overfor Fjordenhus.

“Da den var ved at blive bygget, tænkte jeg, hvorfor de dog ville smide sådan en grim bygning midt i det hele? Men når man selv har været hernede og kommer ind og ser rummene, så får man et andet forhold til det. Man finder ud af, at det faktisk er et kunstværk,” siger Henriette Jensen.

Akustisk velvære
Der bliver svaret “ja” med eftertryk, da Tanja Toft Rix-Nielsen spørger, om vi klar til at komme med inden for i læ for vind og regn. Vi går op ad vindeltrappen i en højloftet opgang, der takket været mursten med lydabsorberende huller er behageligt fri for rungen.

I det normalt utilgængelige kontorområde oven på går de cirkulære og elliptiske former igen i vinduespartier, gulve, borde og i de specialdesignede skrivebordslamper. Loftet er hullet som en ost – igen af akustikhensyn.

For en gangs skyld et åbent kontorlandskab, som ikke er et lydhelvede. Gulvet prydes af et imponerende kelimtæppe, der efter sigende er et af de største på kloden.

I kantinen er det ikke stabelbare skalstole, men Finn Juhls 109-armstol, man indtager frokosten i. Det tilstødende toilet “gemmer” sig bag et glasparti, som dog kan blændes af med et gardin. En mere pudsig end egentlig praktisk detalje, lader der til at være enighed om blandt de fremmødte.

For Kathrine Rathky Frederiksen, der er nyuddannet tekstildesigner fra Aarhus, smelter både personlig og faglig interesse sammen i Fjordenhus.

“Jeg er fuldstændig vild med det her hus. Som tekstildesigner kigger jeg meget på materialer, farvekombinationer, mønstre og rum, og det giver stor inspiration. Det er lidt som at komme ind i en katedral. Ordet forundring er det, der slår mig. Det er betagende,” siger hun.