484A9315.jpg
Om natten holder togene på Aarhus Letbanes Trafik- og Service Center. I løbet af natten bliver de vasket, og vandet kommer fra en tank med regnvand, der bliver samlet op fra taget, som togene holder under.

På tur: Bag om Aarhus Letbane

Teknik En gruppe TL-medlemmer besøgte Aarhus Letbane og fik et godt indblik i etableringen af kørestrøm på Danmarks første letbane.

På store skærme følger operatørerne i kontrolrummet på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicecenter, hvor på linjen de forskellige letbanetog befinder sig. Uden for rummet står en gruppe TL-medlemmer og kigger ind. De er på rundtur på servicecentret, der udover kontrolrummet bl.a. også består af reservedelslager og værksted. Det er også her, at letbanetogene holder, når de ikke er ude at køre. I løbet af natten bliver de rengjort og vasket inde i den store vaskehal.

”Letbanen er jo fuldt elektrificeret, så det eneste vi tanker dem op med, er sand. Lige nu har vi problemer med, at skinnerne bliver meget glatte af efterårets løvfald, derfor sprøjter toget sand ud på skinnerne, når de kører,” forklarer El-driftsleder Oliver Overgaard, mens han viser videre til teknikrummet, som han kalder letbanens hjerte.

Fakta om Aarhus Letbane

  • Danmarks første letbane er 110 km lang
    og fuldt elektrificeret.
  • Letbanen består af 26 togsæt og 49 stoppesteder,
    der forbinder Aarhus med Odder og Grenaa.
  • Strækningen inde i Aarhus og Odder er åbnet, mens strækningen til Grenaa forventes at åbne sidst i marts 2019.
484A0879.jpg

Strøm fra det offentlige el-net
Det har været et omfattende arbejde at etablere en eldreven letbane. Det elektriske køreanlæg består af et køreledningsanlæg og et strømforsyningsanlæg, som er installeret langs letbanens strækning.

”Langs hele letbanestrækningen står 29 omformerstationer, der sørger for, at vekselstrømmen fra det offentlige el-net bliver omdannet til 750 volt jævnstrøm, som letbanen kører på,” forklarer Oliver Overgaard.

Køreledningsanlægget består af omkring 3.000 master, som bærer letbanens elektriske køreledninger. Strømmen kommer ned i toget via pantografen, som er den antennelignende ting, der sidder oven på toget og forbinder det med køreledningen. I toget sidder en konverter, som omformer jævnstrømmen til vekselstrøm. Man konverterer til vekselstrøm igen inde i toget, fordi det gør, at det er enklere at bruge vekselstrøm til at regulere motorernes og derved togets hastighed.

Spændende at se det indefra
Udseendet på master og omformerstationer er udover bl.a. manglende godkendelser, forsinkelser og personpåkørsler noget af det, der har fyldt i debatten om letbanen i Aarhus.

”Jeg er blevet lidt nysgerrig efter at have læst i avisen om alle komplikationerne med letbanen, men det er fair nok, at vi ikke har hørt så meget om det i aften. Til gengæld har det været spændende at høre, hvordan kørestrømmen er opbygget, for man er vel altid lidt tekniknørd,” siger produktpromotor Henrik Skibsted.

En anden TL’er, der er mødt op i aften, er Peder Pedersen. Han er bygningskonstruktør og ikke helt så nørdet, når det gælder strøm.

”I aften har det godt nok handlet meget om strøm, og det er mange år siden, jeg har beskæftiget mig med det. Men det har været meget spændende at se det hele indefra,” siger Peder Pedersen.