Perchristensen A1 8790
Per Christensen er ofte på farten, men indimellem møder han ind på kontoret.

Pers arbejdsplads er zoneopdelt: "Nogle har sværere ved det end andre"

Tema: Dit hybride arbejdsliv Hos Aarhus-virksomheden Beumer Group har medarbejderne i flere år ikke haft faste skriveborde. Medarbejdernes må derfor booke pladser på forhånd, hvis de vil møde ind.

Der er ikke plads til alle på kontoret, hvor Per Christensen til daglig har sin gang.

Fordi 20% af personalet forventes enten at arbejde hjemmefra eller være på farten, har ledelsen hos Beumer Group i Aarhus, hvor han arbejder som projekt­ingeniør, tænkt andre tanker.

I stedet for at udvide de fysiske rammer, da et pladsbehov opstod for tre år siden, indførte man et nyt vilkår. Nu skulle de ansatte ikke længere have faste pladser, men såkaldt flydende pladser, der bookes på forhånd.

“Vi stod i en situation, hvor vores fysiske rammer blev for små. Så tanken var selvfølgelig først at bygge til, men så opstod idéen om de her fleksible arbejdspladser – og samtidig modernisering af vores gamle kontorbygninger,” forklarer Per Christensen.

Det er et koncept, hvor man indretter kontoret mere effektivt, og hvor den traditionelle tankegang om personlige skrive­borde og kontorer erstattes af mere fleksible miljøer, hvor flere med­arbejdere kan deles om den samme plads. Oftest af økonomiske grunde.

I nogle situationer giver den slags god mening. I hvert fald hos Aarhus-virksomheden, der har rødder i Tyskland, forklarer Per Christensen.

“Mange af os rejser en del, og generelt er vi meget på farten, så vi har ikke nødvendigvis brug for vores eget personlige skrivebord og kontor. Så vi valgte at prøve det af, og vi har kørt med det lige siden,” siger han.

Zoner på kontoret

I dag har Beumer Group i ­Aarhus derfor kun plads til 80% af de ansatte på kontoret ad gangen. Til gengæld har man inddelt kontoret i zoner, man som medarbejder kan befinde sig i efter behov.

Teknikeren har tidligere beskrevet fremtidens såkaldt ­“flydende kontor”, hvor man opdeler lokalerne i dedikerede zoner, der ­passer til arbejdets karakter. Det er blandt andet fokus- og zoom-­zoner, hvor hensynet til ro og ­fordybelse fylder, mens man i eksempelvis sociale-­zoner skaber plads til dynamik, sparring og samtale med kollegaer

Og selvom det kan skabe visse udfordringer, så er kabalen om pladserne ikke nødvendigvis svær at få til at gå op, lyder det fra projekt­ingeniøren.

“Det kræver, at man lige forholder sig til, hvad man gerne vil den næste dag, og om man vil møde ind eller arbejde hjemmefra. For mit eget vedkommende har jeg altid mødt tidligt, så jeg har normalt frit valg af pladser,” siger han og fortsætter:

“Men det skaber selvfølgelig udfordringer indimellem, og nogle har da også sværere ved det end andre. Det tages der hensyn til, og de få kan så få en fast plads.”

Nødvendigt med politik

Faktisk oplever Per Christensen, der også er tillidsrepræsentant, at kollegerne kun efterspørger en større grad af fleksibilitet og mulighed for at tilrettelægge arbejdet, som det passer den enkelte.

Derfor er det også, ifølge ham, nødvendigt, at ledelsen indfører en politik, der er mindre ­restriktiv i ­forhold til netop den enkeltes ­til­rettelæggelse af arbejdsdagen, ­forklarer han.

“Vi har, som det er i dag, en meget firkantet politik om, at man maximalt må arbejde hjemmefra to gange om måneden. Denne ­politik har været suspenderet under ­Corona-pandemien, hvor der har været meget vide rammer for hjemme­arbejde og stor fleksibilitet fra virksomhedens side. Men politikken er alt for firkantet og harmonerer i virkeligheden dårligt med den måde, vi ellers har indrettet os på,” siger han.

Ifølge en undersøgelse blandt medlemmer af Teknisk Landsforbund ønsker knap 40% af de adspurgte da også, at antallet af hjemmearbejdsdage er fleksibelt og afhænger af de opgaver, der skal løses, frem for et fast antal dage, mens mere end halvdelen svarer, at de ønsker et mix af hjemmearbejde og kontorarbejde i deres hverdag.

At der endnu ikke foreligger en sådan aftale hos Beumer Group, skyldes, mener Per Christensen, at det kan blive en dyr affære for arbejdsgiveren.

“Jeg tror, at mange arbejdsgivere er bange for at blive pålagt at skulle betale for etableringen af hjemme­arbejdspladser, hvis en meget fleksibel aftale bliver lavet,” siger Per Christensen.

Overvejer din arbejdsgiver fleksible arbejdspladser?

Per Christensen, som er tillidsrepræsentant hos Beumer Group, har 4 gode råd:

1. Sørg for, at I som medarbejdere inddrages tidligt i processen – besøg f.eks. virksomheder, der har erfaring

2. Sørg for, at der bliver taget hensyn til kolleger, der har særlige behov – f.eks. fysiske

3. De fleksible arbejdspladser bør gælde alle – om det er direktøren eller piccolinen, med mindre medarbejderen4. Sørg for at have rigeligt af mødelokaler, fleksrum til spontane småmøder, stillerum, og sociale områder, der kan trække forstyrrende snak væk fra hovedkontoret.

Læs mere om zoner på det ’flydende kontor'.

Skal chefen betale for hjemmekontoret?

Som udgangspunkt gælder arbejdsmiljøloven hele tiden, men reglerne for skærmarbejde gælder først, hvis du har en fast aftale om hjemmearbejde en eller flere dage om ugen.

Er du én af dem, så er reglerne, at det er din arbejdsgivers ansvar at sikre, at arbejds­miljøloven overholdes. Derfor er det også arbejdsgivers ansvar at betale for de udgifter, der opstår i forbindelse med etableringen af hjemmekontoret. Her gælder de samme ­regler for skrivebord, stol, skærm og lys, som gælder på arbejdspladsen.

Det er dog dit eget ansvar at sikre, at loven overholdes, når først udstyret er på plads. ­Arbejdstilsynes kommer nemlig ikke og besøger dig hjemme, og din arbejdsgiver må ­heller ikke besøge dig med henblik på kontrol.

Kilde: Maiken D. Christensen, faglig sekretær i TL med speciale i arbejdsmiljø.