”Politikerne skal i sidste ende bruge mine data”

Det er en lun augustdag et stenkast udenfor den sønderjyske landsby Bedsted. Kjeld Brockdorff Olesen ifører sig waders og træder ned i et vandløb med et plop. På himlen over os er solen ved at bryde gennem skydækket. Der er ikke en vind, der rør sig.

”Vejret er meget afgørende for, om det her er en dejlig arbejdsplads,” siger Kjeld Brockdorff Olesen, tekniker i Miljøstyrelsen, med et smil, mens han spænder et målebånd ud tværs over vandløbet, der adskiller to marker.

Han sænker en magnetisk induktiv flowmåler ned i vandet for at måle vandføringen – den mængde vand, der passerer et tværsnit her i vandløbet per tidsenhed. Efter målingen vurderer han mængden af grøde i vandløbet, altså bevoksningen.

”Den får et sekstal ud af 10,” siger han og kravler op fra vandløbet igen.

Flowmåleren er ét af flere apparater, der ligger klar i bilen, når Kjeld Brockdorff Olesen kører rundt i det sønderjyske og tager prøver til Miljøstyrelsens overvågning af vandmiljøet.

Overvågningen skal kortlægge, hvor mange næringsstoffer fra landjorden der ender i grundvand, vandløb, søer, fjorde og hav herhjemme. Tallene om udvaskningen bruges bl.a. til forskning og politiske beslutninger, der skal sikre kvaliteten af vores drikkevand.

Fra teknisk assistent til prøvetager
Engang landede en isfugl på målebåndet, husker han, og ikke langt fra os springer råvildt henover marken.

Naturoplevelser er der masser af på en gennemsnitlig arbejdsdag, men den fjerne summen fra en traktor minder om, at knap to tredjedele af kongerigets areal er landmandens domæne.

Selvom landbrug og miljø nogle gange stilles op som modsætninger, og kvælstof og pesticider ofte optræder i avisspalterne, har Kjeld Brockdorff Olesen kun gode erfaringer med samarbejdet.

”Vi har jo ret til at komme her, og jeg har aldrig selv oplevet, at landmændene bliver sure. De spørger tit til, hvad jeg går og laver. Så slår jeg over i mit sønderjyske, og så får vi en god snak,” siger han.

Kjeld Brockdorff Olesen blev uddannet teknisk assistent i 1983 og derefter ansat i Ribe Amt som grafiker, hvor han bl.a. stod for at lave plancher og brochurer til vejafdelingen.

Han er efter eget udsagn superbruger i grafikprogrammerne fra Adobe. Så hvad laver han egentlig i et sønderjysk vandløb med et måleapparat i hånden?

Forklaringen skal man tilbage til 2007 for at finde. Da amterne blev nedlagt og erstattet af regioner, rykkede Kjeld Brockdorff Olesens arbejdsopgaver til København.

I stedet opstod muligheden for at blive prøvetager i det sønderjyske for Miljøstyrelsen, der overtog opgaven med stoftransport og landovervågning fra amterne.

”Jeg syntes, at jeg var rigtig god til det grafiske og formidlingsarbejdet. Men i dag stilles der jo krav til, at man skal kunne forny sig, og det må man også sige, at jeg har gjort. Fagligt har det været meget udfordrende, fordi jeg har skullet lære alt fra bunden af,” siger han.

Hovedspring i waders
Som led i omskolingen har Kjeld Brockdorff Olesen fået sidemandsoplæring af biologer og taget flere kurser, f.eks. et waders-kursus i en svømmehal, der bl.a. bød på hovedspring fra tremetervippen iført de lange gummistøvler.

Formålet var at lære at holde hovedet koldt i den kraftige strøm og højere vandstand, der kan være i vandløbene særligt om efteråret og vinteren.

”Man kan godt svømme med waders på, selvom de er fyldt med vand, hvis man har lært den rigtige teknik. Når man finder ud af det, bliver man også mere rolig,” siger Kjeld Brockdorff Olesen.

Han tager wadersene af, inden vi kører videre til næste målestation ved en majsmark.
En ideel uge byder på tre dage som denne ude i det fri og to tilbage på kontoret, fortæller han.

Dagene på kontoret bringer det sociale element ind i hverdagen, som han ikke får på turene alene i bilen rundt i det sønderjyske.

Kjeld Brockdorff Olesen løfter et brønddæksel og fører en sonde ned i et rør for at lave en grundvandspejling. Få sekunder efter afslører et lille bip, at sonden har ramt grundvandet.

Rundt om os strækker tusinder af majsplanter sig over to meter op i vejret. Han løfter en kasse med 10 vandfyldte flasker op, som han ved et tidligere besøg har påført et undertryk, så flaskerne har suget vand op fra et v-formet netværk af sugeceller cirka en meter under markens overflade.

Prøverne sendes af sted til et laboratorium, der bestemmer mængden af kvælstof og fosfor i vandet. Marken for han engang vild i, men fandt ud igen ved at spotte brønddækslet på telefonens GPS-navigation og gå i retning af det.

Drone giver nye muligheder
I dag bruger han stadig sine grafiske evner til f.eks. at lave præsentationsvideoer med materiale, han har optaget med en drone. Den får luft under propellerne efter en kort køretur og en frokostpause.

Brug af droner var Kjeld Brockdorff Olesens idé til at kortlægge kørespor fra landmandens maskiner, der kører nær Miljøstyrelsen målestationer.

Det blev tidligere gjort ved at placere spyd mellem køresporene og måle afstanden mellem dem. Dronebillederne giver med få centimeters nøjagtighed et overblik over, hvordan næringsstoffer og sprøjtemidler bliver kørt ud på markerne - og kan f.eks. afsløre, hvis nogle områder af marken sprøjtes for meget.

”Jeg tænkte, at hvis man nu tog målfaste billeder med dronen i stedet, så kunne vi spare noget arbejde. Og landmændene er meget interesserede i, at dronebillederne er lavet ordentligt, fordi en af vores vandmålere kan vise helt forkert, hvis den har fået tildelt en dobbelt dosis sprøjtemiddel,” siger han.

Godt tilpas som tekniker
Dagens sidste stop er Grønå nær den tyske grænse. Her sænker Kjeld Brockdorff Olesen en lille, rød pram ned i vandløbet fra en bro. Prammen er udstyret med en akustisk doppler-måler, der kan kortlægge strømprofilen.

I dag føler han sig som en af de allersidste i faget, der har en teknikerbaggrund, men trenden går i retning af mere automatisering af faget og dermed mere nyt udstyr at sætte sig ind i, som dronen også er et aktuelt eksempel på.

Kjeld Brockdorff Olesen står desuden for at lære nye medarbejdere op i brugen af de mange forskellige typer teknisk udstyr, og derfor oplever han fortsat at kunne spille en relevant rolle i sit arbejde:

”Politikerne skal i sidste ende bruge mine data til at træffe beslutninger ud fra. Så jeg mener, det er en vigtig opgave at indsamle data så præcist som muligt. Jeg føler mig godt tilpas med, at jeg kan bidrage med den kunnen, jeg har som tekniker.”