Politikerne udhuler dine dagpenge
I 1995, da internettet tittede frem og mobilen fik sit gennembrud i Danmark, kunne en ledig tekniker få dækket godt 60 procent af lønnen med dagpenge.
20 år senere – i 2015 – var tallet faldet til 50 procent, og i 2025 vil en tekniker i snit blot få dækket 45 procent af sin løn med dagpengene.
”Dagpengenes dækningsgrad er blevet alvorligt forringet de seneste 20 år. Man har udhulet dagpengene ved at tage penge fra til satspuljerne, og ved at lave skattefradrag til folk i job. For den enkelte, der bliver ramt af arbejdsløshed, er det en større økonomisk katastrofe, end det var tidligere,” siger Bent Greve, der er professor ved institut for samfundsvidenskab på RUC.
Lønsikringer boomer
Han forklarer, at det danske arbejdsmarked traditionelt er bygget op, så det er fleksibelt både for arbejdsgivere og lønmodtagere.
”Til gengæld for, at arbejdsgiverne har let ved at hyre og fyre, har den enkelte lønmodtager sikkerhed for at kunne finde et job igen og have en god økonomisk tryghed, indtil det sker,” siger Bent Greve.
Men sikkerheden i dagpengene er ikke nok for rigtig mange danskere. Fra 2006 til 2016 er antallet af lønmodtagere med enten en fælles eller privat lønsikring steget fra 83.000 til 210.000 personer.
”Det at 210.000 danskere har valgt en supplerende forsikring, bryder med princippet om, at du kun behøver at være dækket et sted, og at det danske dagpengesystem er tilstrækkeligt,” mener Bent Greve.
Kan betyde krav om jobsikkerhed
Michael Svarer er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og overvismand i De Økonomiske Råd.
Han vurderer, at der kan komme modsvar fra fagbevægelsen, hvis dagpengene udhules mere.
”Dagpengesystemet er et udtryk for, hvor generøs sikkerhedsdelen er. Hvis dagpengene bliver mindre generøse, så kunne man godt forestille sig, at fagbevægelsen vil kræve en større beskyttelse af jobbene. F.eks. ved at kræve længere opsigelsesvarsler ved kommende overenskomstforhandlinger,” siger Michael Svarer.
Han forklarer, at man i Danmark i modsætning til mange andre lande har forholdsvis korte opsigelsesvarsler:
- Liselotte Brandt Kyed
- Teknisk assistent, Fredericia
- Fra vikariat til dagpenge.
- Er siden startet i job hos KM Telecom A/S.
"Det er frustrerende"
”Jeg fik mine første dagpenge 1. juli i år, og er gået ned fra 32.000 kr. til 18.633 kr. før skat. Det er et stort spring, og når jeg har betalt skat og udgifter, så er der ikke meget tilbage. I mine øjne er dagpengene for lave. De stiger ikke på samme vis som udgifterne. Det er frustrerende hele tiden at tænke på, hvor mange penge, der er tilbage. Jeg har sparet op, så jeg har noget at tære på, men jeg ved fra tidligere, at det man har sparet sammen, det kan man også hurtigt få brugt igen.”
- Hauke Valentin Hemmsen
- Levnedsmiddeltekniker, Kjellerup
- Fra fast job til dagpenge
"Jeg må tære på opsparingen"
”Jeg har fået dagpenge siden februar, og jeg er gået meget ned i indkomst. Jeg fik cirka 60.000 kr. om måneden før skat i mit tidligere job, og får nu 18.000 kr. i dagpenge. Jeg har haft nogle måneder med lønsikring, men den er udløbet nu. Jeg er blevet indskrænket væsentligt i, hvad jeg kan gøre, for jeg har stadig de samme udgifter.”
”Enten beskytter du jobbene eller også beskytter du indkomsten. I Danmark har vi valgt det sidste” Bent Greve mener, at man med rette kan sætte spørgsmålstegn ved, om det fleksible danske arbejdsmarked er så fleksibelt, som mange måske går og tror.
”Man kan spørge sig selv, om vi i virkeligheden har så unik en model, som vi havde engang, fordi den økonomiske sikkerhed er blevet så markant forringet, og bliver det i de kommende år,” siger Bent Greve.
Forbundene i LO vil sammen kæmpe for at fremtidssikre dagpengene, så de ikke udhules mere. Læs mere
