Problematisk forslag om erhvervsuddannelserne
Fremover skal du kunne blive Teknisk Designer eller Audiologiassistent på et gymnasie og få en studenterhue på en erhvervsuddannelse. Og samtidig skal sammensætningen i bestyrelserne på skolerne ændres. Det er grundideen i nyt udspil fra Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Men både arbejdsgiverne og fagbevægelsen er meget kritiske over for forslaget.
”Vi er i udgangspunktet interesserede i at nytænke uddannelserne og systemet bag. Men i det her tilfælde er det gået for stærkt – og ideerne, som er fremlagt, kan vi ikke bakke op om,” siger Jannik Frank Petersen forbundsformand i Teknisk Landsforbund.
Ideen om, at gymnasier og erhvervsuddannelser får lov til at udbyde hinandens fag, er en fundamental ændring af det nuværende system. Og modtagelsen hos Teknisk Landsforbund i lunken.
”Det centrale er, at vi ikke udvander indholdet i uddannelserne – fordi vi netop ved, at arbejdsmarkedet efterspørger unge mennesker med tekniske kompetencer,” siger Jannik Frank Petersen.
Forslaget vil desuden ændre i sammensætningen i bestyrelsen på skolerne. Fremover må bestyrelserne højst bestå af ni personer og max fire af skal være udpeget af arbejdsmarkedets parter.
”Det er vi rygende uenige i. Det helt unikke ved erhvervsuddannelserne er netop, at arbejdsmarkedets parter sikrer, at uddannelserne er relevante og opdateret til erhvervslivets behov. Vi risikerer at få mennesker ind i bestyrelserne, som reelt ikke har kendskab til det arbejdsmarked, som skolerne netop uddanner til,” siger han.
