DSC5195
Jørgen Holm er tilknyttet afdelingen for Bygningsteknik. Han blev ansat for ni år siden primært for at tage sig af dataindsamling og har siden bredt sig over ”alt muligt andet”.

Problemløseren

Byggeri På Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har elektroniktekniker Jørgen Holm eget værksted. Her hjælper han både ansatte og studerende med at teste teorier og projekter i praksis.

Navitas i Aarhus. Bygningen er formet som en firetakket stjerne, der er sparket ned af en trappe. Her har Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet en afdeling. På tredje dør til venstre inden trappen står der Jørgen Holm på skiltet.

Teknikerens udsendte går ind. Rummet er fyldt med projekter og opstillinger. Inde bag er et mindre rum med et enkelt vindue, hvor han sidder ved sin computer og arbejdsbord og tager imod:

”En af mine vigtigste opgaver er at hjælpe de studerende og underviserne. Hvordan sker ting i virkeligheden? De dynamiske og statiske principper, som de studerende lærer noget om, skal prøves af.”

Jørgen Holm er tilknyttet afdelingen for Bygningsteknik. Han blev ansat for ni år siden primært for at tage sig af dataindsamling og har siden bredt sig over ”alt muligt andet”:

”Mit speciale er dataopsamlingsudstyr. Jeg programmerer også forskellige ting, styrer aktuatorer, designer forsøgsopstillinger. Jeg sidder ved mit bord; så kommer der en studerende eller en underviser ind med en vild opgave. Der er som regel begrænset tid, vi skal i gang med det samme, og der går altid et eller andet galt.”

”Mine specialer er ild og jordskælv”
En af dem, som Jørgen Holm har taget imod er adjunkt Giuseppe Abbiati, ingeniør fra Milano, ekspert i, hvordan man stresser ting for at få oplysninger:

”Mine specialer er ild og jordskælv,” fortæller han og smiler.

Giuseppe Abbiati har brug for at stresse et stykke stål.

”Det er ikke altid jeg ved, hvordan jeg skal lave tingene. Men så finder jeg ud af det,” fortæller Jørgen Holm.

Han konstruerede et bur af firkantede stålprofiler. Et stykke stål 5x20x300 mm er spændt fast i buret. Aktuatorer og straingauges er sat på stålet.

Jørgen Holm 52 år

  • Uddannet elektroniktekniker i 1987.
  • Ingeniørassistent på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet fra 2010.
  • Bor i Aarhus.

Ingeniør­højskolen Aarhus Universitet

  • 3.000 studerende
  • 200 ansatte
  • 13 diplomingeniør­uddannelser.
  • Bygnings- og ma­skiningeniør­ud­dan­nelsen er samlet i Navitas-bygningen i Aarhus Havn.

Ase.au.dk

En aktuator er et stempel, der kan trække, skubbe, flytte noget. Lige et værktøj for Jørgen Holm – et af hans to foretrukne.

Skal kunne bøje stål igen og igen
Giuseppe og Jørgen bliver glade for en opfordring til at demonstrere. Giuseppes computer instruerer to aktuatorer, om at bøje jernstangen først op, og så ned, ganske få mm, mens de to mænd koncentreret følger med.

Sensorer trækker de ønskede oplysninger ud af stålet og ind i en computer.
Opstillingen skal ikke bare kunne bøje et stykke stål. Den skal kunne gøre det igen og igen for hver eneste elev på et af Giuseppes hold, hold efter hold efter hold, så den skal være robust.

”Jeg har brug for at få bygget ting, og Jørgen kan bygge hvad jeg skal bruge. Han er helt central for min undervisning,” fortæller Giuseppe Abbiati.

Buret er ikke færdigt. Giuseppe peger ned dér, hvor Jørgen Holm vil bygge en funktion til hybridtest, hvor opstillingen ved hjælp af en computer kan simulere et andet emne som stålstykket kan interagere med. Der skal hele tiden udvikles og optimeres for at være up-to-date på den mest aktuelle viden, fortæller han.

Det fastspændte stål er slet ikke færdigt med at tale. Giuseppe stryger sig over det velplejede skæg og smiler igen:

”Jeg ved, hvad jeg vil have. Jørgen ved, hvordan jeg kan få det.”

Elever eksperimenterer med cement
”Vi satser meget på nye materialer, som er mere bæredygtige. Når materialerne er nye, ved man aldrig helt, hvad der sker. Det er sjovt, og det er meningsfuldt,” fortæller Jørgen Holm.

Skolen, de studerende, og dermed Jørgen Holm, har fokus på FNs verdensmål.
I projekthallen holder en ung kvinde opmærksomt øje med en armeringsstang til beton, som én af Jørgen Holms aktuatorer trækker i. Det bryder ved ca. 24 kilonewton.
Hvad svarer det til?

Hun omregner til kilopascal. Jeg spørger, hvad det svarer til i tons.

Hun ler undskyldende:

”To tons. Jeg er ikke vant til folk, der ikke tænker i kilonewton.”

Trine Holt studerer til diplomkonstruktionsingeniør. Hun er færdig i januar 2020, og det her er del af hendes afsluttende projekt. Hun og en medstuderende undersøger et letbetonprodukt, Thermozell, der bl.a. bruges uarmeret til underlag. De vil fínde ud af, om det kan bruges til bærende konstruktioner, når det er armeret.

Thermozell laves med cement, vand og flamingokugler. Derfor er det er let, isolerende og ikke nær så solidt som andre betonprodukter.

Producenten leverede råmaterialerne, og de to studerende har eksperimenteret med mere eller mindre cementholdige typer beton for at teste, hvor meget den kan belastes.
Trine fortæller:

”Vi var i tvivl om, hvad vi skulle bruge af udstyr og hvad vores muligheder var. Vi havde ingen viden om værkstedets muligheder og begrænsninger, om brugen af maskinerne. Alt det hjalp Jørgen os med.”

At de fik råmaterialerne til at blande selv, bl.a. en masse små flamingokugler, gav andre logistiske udfordringer:

”Det var et frygteligt svineri. Jeg håber aldrig mere, at vi skal lave den forsøgsopstilling,” siger Jørgen Holm og ryster let på hovedet ved mindet.

Uløselig Rubiks-terning
Vi går til Prototypeværkstedet, hvor Jørgen og andre nørdede ansatte mødes og bl.a. drikker deres kaffe. På bordet er et stort antal af Rubiks-terning i forskellige udformninger – en af dem i to dæk i stedet for tre:

”Den har ingen af os kunnet løse,” fortæller Jørgen Holm.

Der står også en samling ugler 3D printet i forskellige materialer for at teste materialernes kunnen. 3D printeren er det andet af Jørgens foretrukne værktøjer.

”Jeg bruger den helt vildt meget. Jeg er ikke en dygtig håndværker, men jeg er rigtig god til 3D tegninger. Tingene er blevet meget nemmere med den.”

Lektor Gorm Andresen kommer ind. Sammen skiller de en turbine ad og samler den igen. Alle delene er tegnet af Jørgen Holm og derefter 3D-printet. De kan skiftes og kombineres, så der kan måles på forskellige kombinationer af stator og rotor:

”Vi andre underviser og forsker. Så kommer vi ned i hulen til Jørgen, og så laver han noget sejt,” fortæller Gorm Andresen.

”I’m mr Wolf. I solve problems”
Jørgens arbejdsliv består i høj grad af projekter. Selvfølgelig har Jørgen også ”alt for mange” projekter derhjemme. F.eks. den computerstyrede æggemalingsmaskine. Den har været undervejs i fire år, er tæt på at være færdig og seneste deadline er påsken 2020:

”Hvis der ikke lige dukker noget andet op.”

Hvis du skulle sammenligne dig selv med en karakter fra populærkulturen, hvem skulle det så være – Georg Gearløs?

– I’m mr. Wolf. I solve problems, sådan introducerer en af de sejeste karakterer fra Tarantinos film Pulp Fiction sig selv.

Jørgen Holm er stor Tarantino-fan og svarer uden tøven:

”Mr. Wolf.”

defgo