Skabweb

Ramt af sygdom? På denne side finder du råd og vejledning

Sygdom Hvis du eller en kollega bliver ramt af sygdom, er der en række regler og lovgivning, du skal være opmærksom på. Hjemmesiden Sygeguide.dk samler råd og vejledning ét sted, så du nemmere kan navigere.

Det skal være enkelt at finde svar på de spørgsmål, man måtte have i forbindelse med sygdom. Og det skal være overskueligt at få råd og vejledning, når man er ramt.

Derfor findes hjemmesiden sygeguide.dk, der er bygget op som et simpelt informationsværktøj for sygdomsramte. Hjemmesiden  er netop blevet relanceret i et nyt og mere brugervenligt design, og det glæder Byrial Rastad Bjørst, advokat i Teknisk Landsforbund.

”Det er ikke let at være syg. Der regler, som skal følges, og der er møder, der skal gås til. Gør man det forkert, kan det medføre problemer. Heldigvis er der førstehjælp at hente på sygeguide.dk,” siger han.

Førstehjælpen består blandt andet af regler for sygedagpenge og andet relevant lovgivning, samt overblik over, hvad du skal gøre, hvis du er blevet syg fra dit arbejde, hvis du er blevet syg som arbejdsløs - eller hvis din kollega er blevet syg.

Du finder også svar på, hvad du skal gøre, hvis du er kommet i problemer på din arbejdsplads i relation til sygdom.

Sygeguide.dk er blevet til i et samarbejde mellem flere fagforbund - herunder Teknisk Landsforbund.

Ramt af sygdom?

  • Du er altid velkommen til at kontakte Teknisk Landsforbund, hvis du som medlem er ramt af sygdom og har spørgsmål.
  • Kontakt os igennem Mit TL eller ved at ringe til os på telefon 3343 6450 (mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13).
  • Du kan også finde svar på en række spørgsmål om sygdom på vores hjemmeside