Intelligent Forsendelseskasse2
Siden begyndelsen af 2019 har denne robot håndteret de blodprøver, som Klinisk Bio­kemisk Afdeling på Aalborg Sygehus får ind fra de almene praksisser.

Robot håndterer blodprøverne

Teknik Aalborg Sygehus har sammen med to virksomheder udviklet en forsendelseskasse med tilhørende robot til håndtering af blodprøver. Robotten har for nylig vundet Automatiseringsprisen 2019.

Efter ni års udvikling tog Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Sygehus i starten af 2019 som de første en helt ny teknologi til automatisk håndtering af blodprøver i brug: En såkaldt intelligent forsendelseskasse med tilhørende robot, der håndterer de 4.000 blodprøver, som afdelingen modtager på daglig basis.

Resultaterne har været så gode, at løsningen for nylig vandt robotnetværket DIRA’s Automatiseringsprisen 2019. Ikke mindst fordi det er et vellykket eksempel på brug af robotteknologi i et hospitalsmiljø, hvor det ellers kan være svært at automatisere, fremgår det bl.a. i DIRA’s vurdering.

”Den største udfordring når du bevæger dig inden for sundhedssektoren er det faktum, at det er en lang og sej

Nyt laboratorium til ­kollaborative robotter

Kollaborative robotter – også kaldet cobots – kaldes ofte den næste bølge inden for robotteknologi og anvendes allerede i mange danske produktioner.

Nu åbner Teknologisk Institut i Odense et såkaldt cobot lab, hvor virksomheder kan prøve de små robotter af i praksis. Herunder også til­hørende udstyr som gribere, visionkameraer og sensorer.

Læs mere

proces, så foruden tålmodighed skal man have noget kapital,” lyder det fra Lasse Thomsen, LT Automation, som sammen med softwarevirksomheden Intelligent Systems har udviklet løsningen for Aalborg Sygehus.

Håndterer 2.000 prøver i timen
Den intelligente forsendelseskasse rummer en temperaturmåler, som sørger for at holde styr på prøvernes temperatur, mens de med bud transporteres fra de almene praksisser og ind på sygehuset. Hver kasse er desuden udstyret med en intelligent logger, som logger lokation og tidspunkt.

Når kassen er ankommet til sygehuset, sørger en robot for at tage prøverne ud af kassen og gøre dem klar til selve analysen. Ifølge Lasse Thomsen kan robotten på to timer håndtere lige så mange prøver, som tre bioanalytikere tidligere kunne på en hel dag.

”Det frigør tid og ressourcer til andre og mere værdiskabende opgaver for bioanalytikerne.”

Industrien kan lære af sundhedssektoren
Ideen til løsningen kom faktisk fra sygehusets egne ansatte, som tilbage i 2010 blev bedt om at indsende ideer til nye robot- og automatiseringsløsninger.

Den form for brugerdreven innovation kunne industrien lære meget af, mener Lasse Thomsen.

”Vi kan mærke, at sundhedssektoren er bedre til at involvere medarbejderne, og det er noget, man kan lære af ude i industrien. For nu står vi med en super løsning, der bare fungerer.”