Robotter mangler social intelligens

I efteråret var SoMe-kæmpen Twitter ude i et stormvejr. En intelligent mekanisme til at autobeskære billeder fjernede sorte ansigter og fokuserede på hvide i stedet.
Tanken bag mekanismen var reel nok: Den skulle finde det mest interessante motiv på et foto.
”Men algoritmen var slet ikke trænet til at vide, hvad den skulle gøre, når den så to personer på et foto,” siger Thomas Bolander, der er professor på DTU Compute og forsker i kunstig intelligens.

Det er ikke første gang, vi hører om kunstig intelligens, der går galt i byen i mødet i forhold til vores socialt vedtagne konventioner om rigtig og forkert.
Historierne om den kunstige intelligens ­mangel på menneskelig indsigt fortæller os ifølge ­Thomas Bolander en del om, hvor grænserne mellem menneske og maskine går – og formentlig stadig vil gå i en rum tid.

Social intelligens er afgørende

”Hvis et foto skulle beskæres i professionel sammenhæng, ville en grafisk designer kigge på billedet. Vedkommende ville spørge sig selv, om historien handler om den sorte, den hvide eller begge to – og ved den mindste tvivl ville den grafiske designer forsøge at finde et svar hos skribenten,” siger han.
”Selv om det på overfladen kan lyde banalt at beskære et foto, er det i virkeligheden svært, fordi der ligger hensigter og socialt vedtagne normer om, hvordan det skal gøres i en bestemt kontekst,” siger han.

Robotterne overtager job

Men hvordan hænger det sammen med, at den ene rapport efter den anden i de senere år har beskrevet, hvordan fremmarchen af kunstig intelligens vil overtage en masse jobfunktioner.
En af de mest kendte er et arbejdspapir fra Oxford University i 2013, som vurderede, at op mod halvdelen af alle job på det amerikanske arbejdsmarked ville kunne blive automatiseret inden for 20 år.

Men hvor realistisk er det?

Thomas Bolander forsker i mødet mellem robotter og mennesker og er tæt på et af de vanskeligste brydningsfelter i forbindelse med den nye teknologi.

”I mødet med mennesker er det nødvendigt med social intelligens. Det er pænt afgørende for at kunne samarbejde,” konstaterer Thomas Bolander.

Hospitalsrobotter går i vejen

Et godt eksempel på, hvor svært det kan være, ser vi i forbindelse med hospitalsrobotters indtog på de danske sygehuse.

”Problemet er, at de går i vejen, og det dur ikke, når der er behov for at komme hurtigt frem med en patient. Det problem har man forsøgt at løse ved inddele gangene, så kun den ene side benyttes af robotterne. Men så opstår der et nyt problem, fordi en robots kørebane risikerer at blive blokeret af en seng eller andet, der står placeret på gangen.”
Robotten er trods sin kunstige intelligens og selvlærende algoritmer ikke uden videre i stand til at gøre en undtagelse, bryde reglerne og gå udenom.

Håndtrykkets anatomi

Selv eksperimenterer Thomas Bolander i sit forskningsarbejde med robotters evne til at give et håndtryk. Det er dybt kompliceret for robotten. ”Det er slet ikke trivielt, for hvor lang tid holder man trykket, hvor hårdt er det, hvor meget ryster man armen,” siger han. Og selv om algoritmer i dag er selvlærende og hele tiden bliver korrigeret, er det enormt svært at tilegne sig erfaringen.

”Vi signalerer jo også noget i relationen, når vi giver håndtryk, og det er vores sociale intelligens, der afgør, hvordan signalet bliver modtaget,” siger Thomas Bolander.

Indlejret fra barnsben

At det er så vanskeligt skyldes, at vi faktisk ikke ved, hvorfor vi som mennesker gør, som vi gør. ”Vores sociale intelligens bliver trænet og indlejret i os fra barnsben. Børnehavebørn har bedre sociale kompetencer end en computer. Evolutionen har gjort det nødvendigt for os at forfine de kompetencer. Derfor kan det virke banalt for os, mens det at spille skak er svært, fordi det ikke har været vigtigt for vores overlevelse,” siger Thomas Bolander og påpeger, at vi ofte undervurder, hvor mange situationer der egentlig kræver en social intelligens.

Han påpeger dog også, computernes manglende sociale intelligens ikke er det samme som, at der ikke vil være en kraftig udvikling, og at flere og flere opgaver bliver automatiseret.

Overtager samlebåndsarbejde

Der, hvor vi vil se en udvikling typisk er inden for små isolerede områder med et minimum af ­menneskelig interaktion. Men hvilke jobfunktioner vil så bestå?

”Du kan selv prøve at tænke over, hvor mange af dine jobfunktioner, der egentlig svarer til moderne ’samlebåndsarbejde’. Det er det, der er repetitivt, og som ikke kræver din menneskelige vurdering. Sådanne opgaver vil blive overtaget af teknologien. Men alt med at tage mod beskeder, foretage vurderinger og forstå hensigter kræver social intelligens,” siger han.

Om 30 år

Efter mange teknologiske fremskridt er vi med andre ord stadig milevidt fra, at den kunstige intelligens når et menneskeligt niveau. ”I 1950’erne troede forskerne, at der ville gå 30 år, før vi ville nå dertil. 70 år senere mener forskerne stadig, at vi er 30 år derfra,” fortæller Thomas Bolander.
”Og spørgsmålet er, om vi nogensinde når dertil? Robotter og computere tænker fundamentalt anderledes end mennesker. Vi forstår bare hinanden bedre,” siger han og giver sit eget bud på, om vi nogen sinde kommer til at forstå hinanden.
”Jeg har en eller anden fornemmelse af, at der altid vil være en afstand,” siger han.